Bliv It-specialist i Operationel Sikkerhed, og gør en forskel for hospitaler og patienter

Nu har du muligheden for at få et meningsfuldt job, hvor du med din stærke faglighed sammen med dygtige kolleger er med til at styrke og udvikle it-sikkerheden, så vi i Region Midtjylland kan passe godt på vores patienters data.

Vi har brug for nye kolleger til teamet i Operationel Sikkerhed, der brænder for at gøre en forskel i hverdagen. Vi arbejder hver dag for, at Region Midtjyllands it-sikkerhed er i top, så vi minimerer sårbarheder og at vi kan håndtere trusler mod vores it-udstyr og vores patienters data.

Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at du har en stærk, faglig værktøjskasse, en nysgerrig næse, en lyst til samarbejde og stærke kommunikative evner. Du kan se dig selv indgå naturligt i vores afslappede og imødekommende miljø, der lægger op til sparring om opgaveløsningerne.

De daglige opgaver er blandt andet:

  • Tilpasning og forvaltning af regionens SIEM-værktøjer til logopsamling og sårbarhedsscanning
  • Udarbejdedes af sikkerheds use-cases og detekteringer
  • Monitorering og overvågning for proaktive analyser og opfølgning på incidents
  • Koordination og kommunikation i forbindelse med operationelle og taktiske initiativer
  • Udvikling og drift af regionens SOC-initiativ
  • Udarbejdelse af retningslinjer og instruktioner for fagområdet
  • Deltagelse i sikkerhedsresponsteamet og i It-drifts operationelle sikkerhedsteam
  • Samarbejde med interne og eksterne nationale interessenter og ekstern Incident Response Team

Din stærke faglighed og gode, kommunikative evner forstår du at kombinere i dagligdagen, hvor du har kontakt med mange forskellige kolleger med ligeså forskellige fagligheder. 

Vi håber, at du:

  • har kendskab til Linux og/eller Windows-baserede servermiljøer
  • har en baggrund som datamatiker, it-teknolog, it-supporter, datatekniker eller professionsbachelor i it-sikkerhed
  • erfaring med it-sikkerhed fra enten uddannelse, certificeringer eller et lignende, tidligere job
  • har kendskab til ITIL (Du bliver certificeret i ITIL4 hos os)

Det er vigtigt, at du naturligt søger samarbejdet og i sparringen med kollegerne både lærer nyt og bringer din egen viden i spil.

Bliv en del af Operationel Sikkerhed

Du bliver en central spiller i Operationel Sikkerhed, hvor vi lægger stor vægt på at få dig onboardet på holdet og i arbejdsopgaverne gennem et grundigt oplæringsforløb. Du vil opleve, at du hurtigt mestrer dine daglige opgaver, som kalder på både selvstændighed og samarbejde med andre i teamet, på tværs af It og vores samarbejdspartnere.

Rickie Duelund er din måske kommende kollega i teamet, og om at arbejde i Operationel Sikkerhed, siger han: 

"I Operationel Sikkerhed er vi en gruppe sikkerhedsnørder i en rimelig ny afdeling, som favner bredt, så der er rig mulighed for at sætte sit præg og arbejde med meget forskelligt, både i forhold til teknik og processer. Vi værdsætter en god dialog og ser frem til nye inputs."


Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside

Du får en fleksibel hverdag fyldt med udvikling og arbejdsglæde

It-afdelingen i Region Midtjylland er med sine 530 kolleger blandt landets største. Men selvom vi er en stor og kompleks organisation, er der fokus på dig som medarbejder. Trivsel og arbejdsglæde er nøgleord i hverdagen, hvor du oplever ordnede forhold med en 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause. Vores hverdag er fleksibel og vi arbejder hybridt, hvilket betyder, at der er gode muligheder for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.  Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job.

Er du interesseret? 
Send os en kort, motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvor du ser et match til dine kompetencer og vedlæg dit CV. Vi ønsker at ansætte flere kolleger til teamet og holder løbende samtaler. Du vil inden en eventuel samtale skulle lave en personprofil.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jørgen Metzdorff på 2327 6588 eller joemet@rm.dk.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 530 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Stillingsbetegnelse: IT
Tiltrædelse: 01-02-2023
Arbejdssted: Regionshuset Aarhus
Afdeling:
It-Operationel Sikkerhed
Lokation: Olof Palmes Allé, 8200, Aarhus
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Jørgen Metzdorff Områdeleder
Telefon: 23276588
Kontakt: HR-konsulent: Janne Damgaard
Telefon: JADANI@rm.dk
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk
Powered by Emply