Vi søger praktikant med kvalitative kompetencer

Interesserer du dig for, hvordan vi forbedrer praksis til gavn for patienterne/borgerne? Og vil du afprøve dine studiemæssige kompetencer på en arbejdsplads? Så er du måske vores nye praktikant til forårssemesteret 2023.


Vi søger

Vi søger en praktikant med en sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund, der har viden om og lyst til at arbejde med både kvantitative og kvalitative metoder. I DEFACTUM i afdelingen Data og Analyse løser vi opgaver inden for feltet af kvantitative undersøgelser, analyser og statistik, forløbs- og kvalitetsmonitorering samt dataunderstøttelse af såvel forskningsprojekter som klinikken. Herudover gennemfører afdelingen kvalitative analyser til fx at undersøge validiteten af data i spørgeskemaer. Som praktikant kan du deltage i alle vores opgavetyper.

I foråret 2023 skal vores praktikant bl.a. arbejde med en række forskellige aspekter af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), herunder:

  • Deltage i planlægning og validering af spørgeskemaer i LUP med interviews.
  • Planlægge og udføre en kvalitativ undersøgelse af, hvordan afdelingerne på sygehusene bruger data fra LUP.
  • Mulighed for at udføre statistiske analyser og rapportering af LUP-data.

Du vil også komme til at arbejde med andre opgaver i afdelingen. Du vil bl.a. få ansvar for delopgaver i projekterne og skal derfor kunne løse dine opgaver selvstændigt og inden for deadlines. Du vil få indflydelse på, hvordan opgaverne løses, men vi forventer, at du er indstillet på at løse opgaverne som en del af det team, du kommer til at indgå i.

 

Vi tilbyder

Hos DEFACTUM tilbyder vi et praktikforløb under ordnede forhold og i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Du vil få tilknyttet en fast praktikvejleder, der giver dig sparring og feedback gennem hele din praktiktid. 

Både praktikperioden og det ugentlige timeantal kan tilrettelægges individuelt, så det passer til din studieordning, og vi er fleksible i forhold til sideløbende studier og fritidsjobs. 

Vi lægger vægt på samspillet mellem praktikken og dit studie, og flere af vores tidligere praktikanter har efterfølgende fortsat samarbejdet med os, fx som studentermedhjælpere eller i forbindelse med specialeskrivning.

Praktikforløbet er ulønnet, men vi dækker dine udgifter til et pendlerkort, hvis du bor uden for Aarhus Kommune.  

 

Sådan søger du

  • Vedhæft ansøgning, CV og eksamensudskrift.
  • Angiv gerne i din ansøgning, hvilke forhold der gør sig gældende for din praktik, fx ECTS-point, timeantal og praktikperiode jævnfør din studieordning.

Det er et krav, at du studerer på en kandidatuddannelse. 

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at tage praktikopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Se også vores andre praktikstillinger på http://www.defactum.dk/aktuelt/nye-job/

 

Om DEFACTUM

DEFACTUM er et forsknings- og konsulenthus. Vi arbejder for at forbedre den offentlige velfærdssektors ydelser og samspil ved at udvikle ny, anvendelsesorienteret viden og individuelt tilpassede indsatser – til gavn for borgerne. I DEFACTUM arbejder vi med forskning og udvikling på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

DEFACTUM er en del af Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og samtidig tilknyttet Aarhus Universitet gennem Institut for Folkesundhed.

DEFACTUM består af ca. 100 medarbejdere – alle med arbejdsplads i Aarhus.

 

Læs mere om DEFACTUM på www.defactum.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Stillingsbetegnelse: Praktikanter
Tiltrædelse: 01-02-2023
Arbejdssted: Regionshuset Aarhus
Afdeling:
Forskning i Folkesundhed OPA
Lokation: Olof Palmes Alle 15, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Deltid
Primær kontaktperson:
Elisa Bak Bødskov Konsulent
Telefon: +45 61 50 78 18
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk
Powered by Emply