Tidsbegrænset stilling som specialtandlæge søges til Tand-, Mund- og Kæbekirurgi på Aarhus Universitetshospital
En tidsbegrænset stilling, som specialtandlæge på Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er i perioden den 1. oktober 2025 til 31. oktober 2026.
Afdelingen
Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, AUH dækker hele Region Midt og har regions- og landsdelsfunktioner på flere højt specialiserede behandlinger. Afdelingen består både af klinik og er en del af operationsafdelingen F&O Nord.
Afdelingen varetager en række undersøgelser, behandlinger og operationer af ansigt, kæber og mundhule på både planlagte og akutte patienter.
Ud over det kæbekirurgiske speciale rummer afdelingen også Vestdansk Odontologisk Videncenter og Regionstandplejen.
Afdelingen har et stort tværfagligt samarbejde med andre afdelinger på AUH, regionens øvrige hospitaler og med primærsektoren.
Afdelingen fungerer ligeledes som uddannelsesafdeling i specialet tand-, mund- og kæbekirurgi i Region Midt.
Du vil møde ca. 55 engagerede og dynamiske kolleger fra forskellige faggrupper, som alle har stor faglighed og indgår i et tæt, tværfagligt samarbejde.
Kvalifikationer og funktioner
Stillingen ønskes besat med en specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi. Det vil være en fordel med erfaring indenfor dentale implantater.
Specialtandlægen forventes blandt andet at skulle være en del af et team omkring behandlingen af regionstandplejepatienter.
Endvidere vil specialtandlægen blive involveret i afdelingens andre teams og skal desuden indgå i afdelingens øvrige arbejds- og funktionsområder, herunder planlagte og akutte behandlingsopgaver.
Der vil blive lavet et introduktionsforløb.
Specialtandlægen deltager i afdelingens forvagtsfunktion.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 24 timer/3 dage ugentligt eller sammensættes efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt børneattest og autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen, samt afdelings- og stillingsbeskrivelser kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Signe Mygdal Jørgensen på 2478 9640 eller signe.mygdal@auh.rm.dk.
Ansøgningsfrist senest den 20. august 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 35, 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.