Vi søger en dygtig sundhedsadministrativ kollega, som brænder for udvikling og fællesskab!
Er du dygtig til dit fag og klar til at bringe din faglighed i spil i nye fællesskaber og arbejdsgrupper? Trives du med alsidige opgaver, hverdagsfri og tværfagligt samarbejde? Og fungerer du bedst i en arbejdsdag præget af fleksibilitet, samarbejde og gode kolleger?
Så er denne stilling lige noget for dig!
I Akutafdelingen Randers har vi sat fokus på udvikling af sekretariatet og på vores arbejdsfunktioner. Vi er godt i gang og søger en kollega, som vil være med til at sikre en stabil drift, samtidig med at du bidrager nysgerrigt og engageret til at udvikle vores arbejdsopgaver – både de kendte og de helt nye.
Vores nye kollega:
- Er sundhedsadministrativt uddannet og stolt af sit fag.
- Bringer sin faglighed aktivt i spil og tager ansvar for kvaliteten i opgaveløsningen.
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor fleksibilitet og samarbejde er nøgleord.
- Trives i en travl og omskiftelig hverdag med stor kontaktflade og højt patientflow.
- Er lærevillig og opsøgende – og deler gerne ud af sin viden.
Vi tilbyder dig en spændende stilling i en afdeling, hvor vi:
- Hjælper hinanden og værdsætter de kompetencer, hver enkelt bringer med.
- Arbejder i en dynamisk hverdag, hvor fleksibilitet, åbenhed og vidensdeling er en naturlig del af kulturen.
- Prioriterer et stærkt arbejdsmiljø, fordi det er afgørende for, at vi lykkes med vores kerneopgave.
- Skaber en arbejdsplads, hvor alle glæder sig til at møde ind.
- Giver plads til at spørge, lære og udvikle sig – også efter oplæringen.
- Bringer dine kompetencer i spil i vores fortsatte udviklingsproces.
- Har vagter mellem kl. 7.00 og 23.00 alle årets dage.
- Som udgangspunkt arbejder 4 weekender på 12 uger.
Hos os får du:
- En grundig og individuelt tilpasset oplæring.
- Kolleger, der interesserer sig for dig – både fagligt og personligt.
- Mulighed for kurser og efteruddannelse, så du kan udvikle dig fagligt.
- Mulighed for at blive nøgleperson eller del af tværfaglige arbejdsgrupper.
- Indflydelse på egen arbejdsplan via MinPlan og et team, der hjælper hinanden med vagtbytte, så arbejdsliv og privatliv balancerer.
Du bliver en del af en sekretærgruppe på i alt ca. 20 sekretærer, som varetager opgaver i Akutafdelingen og Skadestuen i Randers, herudover har vi tre sekretærkolleger, hvis primære arbejdsområde er Akutklinikken i Grenå. Vi uddanner SAK-studerende, og har SAK-studerende tilknyttet som studentermedhjælpere.
Vil du vide mere?
Kontakt Sundhedsadministrativ leder Thea Vest, tlf. 2127 3249 eller lægesekretær/TR Charlotte Roed Carlsen, tlf. 51897198.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om afdelingen:
Akutafdelingen i Randers er en selvstændig afdeling på hospitalet. Vi modtager akutte patienter med medicinske, kirurgiske, gynækologiske og psykiatriske problemstillinger. I vores Skadestue modtager vi patienter med ortopædkirurgiske skader.
Instagram: akutafdelingen_randers
LinkedIn: Akutafdelingen - Regionshospital Randers
Fuldtidsstilling 37 timer
Ansøgningsfrist er 18. juni 2026
Samtaler afholdes fredag d. 26. juni 2026
Ansættelse 1. august 2026 (eller efter aftale)
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgere uden relevant uddannelse og erfaring vil ikke komme i betragtning.
Der gøres opmærksom på, at som forudsætning for ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.