Danmarks bedste og største hospital søger en ansvarsbevidst koordinator, som brænder for at give vores patienter og kliniske kolleger en optimal service, med varer til tiden.
Vi søger en koordinator, der kan have et konstant fokus på at opnå en effektiv og rationel drift både dag, aften og nat med ansættelses start d. 1. juli 2023
Det er ikke nødvendigt, at man kender til arbejdsgangene på et hospital, men vi forventer man som ansøger ved hvad det vil sige at forbedre og drive medarbejdere i en forsyning- og serviceorganisation, og har erfaring med delt ledelse uden personaleansvar.
Forsyning & Service er opdelt i 2 store afsnit; Depot, Intern Transport og Varemodtagelse/Post, som tilsammen sikrer forsyningsdelen på hospitalet, og Service der består af rengøringsdelen og patientbefordring.
Afdelingen ledes af en funktionsleder som du vil referere til.
Koordinatoren får sit eget ansvarsområde, men da medarbejderne arbejder i 3-holds-skift, og delvis arbejder på tværs i organisationen, stilles der store krav til samarbejdet imellem funktionsleder, koordinator og medarbejderne.
I Forsyning & Service tror vi på vigtigheden af, at koordinatoren kender den daglige drift grundigt, og at du er i tæt kontakt med både medarbejdere og kliniske kolleger.
Koordinatoren til depotet har ansvar for forsyning og på pladslægning samt scanning af brik og skaffevarer til hele hospitalet.
Derudover har afdelingen også ansvaret for væskelager og forsyning fra dette.
Hospitalet er overgået til fælles regionslager i Horsens, det stiller store krav til både planlægning, koordinering og styring af distributionen derfra.
En afgørende opgave for den nye koordinator på området er derfor, at få optimeret de nye og ændrede arbejdsgange i dialog med medarbejderne.
Derudover forestår der en stor opgave med løbende at få optimeret leveringsmetoder, frekvenser og kvalitetsniveau, sammen med funktionslederen.
Der er I alt ca. 60 medarbejdere i Depotet.
Medarbejderne refererer direkte til funktionslederen og som koordinator vil du fungere i det felt mellem funktionsleder og medarbejder.
Koordinatorens opgaver er mange og ansvaret stort, og derfor har vi også store forventninger til ansøgerne.
Vores forventninger til dig som koordinator
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.