Et moderne hospital er afhængigt af en lang række tekniske installationer og forsyninger. El, varme, køl, vand, ventilation og andre kritiske funktioner skal fungere døgnet rundt for at skabe stabile rammer for patientbehandlingen.
Samtidig bliver de tekniske installationer stadig mere digitaliserede. De er i stigende grad afhængige af digitale systemer, netværk og OT – Operational Technology, altså digitale systemer og styresystemer, der overvåger og styrer tekniske installationer og fysisk infrastruktur.
Det betyder, at teknisk drift, digital sikkerhed, energi, forsyningssikkerhed og beredskab hænger stadig tættere sammen.
Derfor søger vi en kollega, som kan være med til at skabe denne sammenhæng og understøtte, at vores kritiske tekniske infrastruktur er sikker, robust, energieffektiv og i stand til at fungere – også under ekstraordinære forhold.
Du får en central rolle i arbejdet med OT-sikkerhed, NIS2 og CER og samtidig ansvar for at understøtte en robust, energieffektiv og fremtidssikret teknisk infrastruktur.
Stillingen er nyoprettet og giver en unik mulighed for at være med til at forme et område, hvor teknisk drift, OT, digital sikkerhed, energi, forsyningssikkerhed og beredskab mødes.
Du bliver en del af et nyt regionalt samarbejde
Der etableres fem koordinatorstillinger – én på hvert af Region Midtjyllands hospitaler.
Du bliver ansat på Hospitalsenhed Midt i Viborg og får fire faglige kolleger, som varetager tilsvarende funktioner på Regionshospitalet Gødstrup, Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens.
Sammen skal I være med til at opbygge et stærkt regionalt fagligt netværk omkring OT, teknisk robusthed, energi, forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur.
Det betyder, at du både får en lokal opgave på Hospitalsenhed Midt og en regional samarbejdsflade, hvor I fem koordinatorer kan dele erfaringer, udvikle fælles metoder og være med til at skabe en mere ensartet tilgang på tværs af hospitalerne.
Du kommer derfor ikke til at stå alene med opgaven. Du bliver en del af et nyt fagligt fællesskab, hvor I sammen skal udvikle rollen og området.
Om stillingen
Som koordinator bliver du en central drivkraft i Hospitalsenhed Midts arbejde med OT, forsyningssikkerhed, energi og teknisk robusthed.
Din opgave bliver ikke at løse alle områder alene, men at skabe struktur, koordinere indsatser og sikre sammenhæng mellem de faglige miljøer, der tilsammen har ansvar for hospitalets kritiske infrastruktur.
Du kommer blandt andet til at arbejde tæt sammen med:
OT-sikkerhed er således ikke en isoleret IT-opgave. Det er et område, hvor teknisk drift og digital sikkerhed mødes, og hvor løsningerne skal udvikles i tæt samarbejde mellem de relevante fagligheder.
Du skal derfor være med til at sikre gode snitflader mellem de forskellige områder uden nødvendigvis selv at være specialist eller ansvarlig for alle dele af opgaven.
Din organisatoriske forankring
Stillingen er organisatorisk forankret i Teknisk Afsnit på Hospitalsenhed Midt, hvor du bliver en del af det tekniske faglige miljø og arbejder tæt sammen med kolleger inden for drift, tekniske installationer, energi, OT, forsyninger og beredskab.
Du refererer til den tekniske chef og får en central, tværgående rolle i arbejdet med OT, forsyningssikkerhed og teknisk robusthed.
Den regionale organisering betyder samtidig, at du får en fast samarbejdsflade til de tilsvarende koordinatorer på Region Midtjyllands øvrige hospitaler.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Vi søger en kollega, der
Har en relevant teknisk uddannelse som f.eks. maskinmester, ingeniør, IT-teknolog eller tilsvarende.
Det vigtigste er ikke, at du er specialist på alle områder, men at du har en relevant teknisk forståelse og kan skabe sammenhæng mellem forskellige fagligheder.
Vi ser gerne, at du har erfaring med et eller flere af følgende områder:
Kendskab til ISO 27001, IEC 62443, NIS2 eller CER vil være en fordel, men er ikke et krav.
Som person er du:
Vi tilbyder
Om Servicecentret
Servicecentret varetager en bred vifte af serviceopgaver på Hospitalsenheden fra køkken, transport til teknik og byggeri. I alt har Servicecentret ca. 550 medarbejdere.
Servicecentret varetager den tekniske drift af Hospitalsenhed Midts bygninger og installationer. Den tekniske organisation er delt mellem det tekniske driftsafsnit og Byggeri og Projekt.
Ansvarsområdet omfatter drift- og vedligehold af ca. 225.000 m² bygninger, installationer og apparatur. Desuden varetager Servicecentret budgettet omkring energi og står for gennemførelse af op imod 200 forskellige bygge-/anlægsprojekter årligt.
Yderligere oplysninger
Kontakt teknisk chef Johnny Brorson på tlf. 7844 1607 på hverdage i tidsrummet 8.00-12.00.
Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2028.
Din ansøgning
Lyder ovenstående interessant og kunne du tænke dig at søge skal din ansøgningen være os i hænde senest torsdag den 12. november 2026.
Der afholdes samtaler den 18. november 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk