Vil du være med til at skabe tryghed, ro og omsorg for borgere i nattetimerne?
Har du lyst til et arbejde, hvor du gør en forskel, selv når resten af verden sover?
På Gårdene i Randers søger vi nu en omsorgsmedhjælper til en fuldtidsstilling med nattevagter på 37 timer ugentligt.
Gårdene er et højt specialiseret botilbud under Specialområde Udviklingshandicap (SUA). Her bor 18 voksne mennesker med udviklingshandicap, som ofte også lever med komplekse tillægsdiagnoser som psykiatriske lidelser, misbrug eller domsanbringelser. Det betyder, at vores hverdag rummer mange forskelligartede opgaver – både praktiske, omsorgsmæssige og pædagogiske.
Selvom opgaverne kan være krævende, er Gårdene først og fremmest et sted fyldt med liv, fællesskab og varme. Vi arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at alle mennesker har ressourcer og muligheder, og vi ser det som vores mission at være en trædesten i borgerens liv mod øget selvstændighed og trivsel.
Om natten er opgaven først og fremmest at skabe ro, tryghed og stabilitet for borgerne. Du bliver en del af et fast natteam, hvor der altid er to vågne medarbejdere fordelt på husene Askegården og Egegården. Du arbejder tæt sammen med din kollega, men har også selvstændige opgaver.
Dine opgaver kan være at:
Det vigtigste er ikke din uddannelse, men dine menneskelige kompetencer. Vi lægger vægt på, at du kan bringe ro, nærvær og stabilitet ind i nattetimerne.
Vi forestiller os, at du:
Hos os får du et arbejde, hvor du kan mærke, at din indsats betyder noget – hver eneste vagt.
Vi tilbyder dig:
Stillingen er på 37 timer ugentligt med en fast 7/7-rytme. Vi forventer opstart til Januar 2026.
Ansøgningsfristen er torsdag d.16 oktober 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante organisation. Stillingen er omfattet af Ny Løn, og der er mulighed for kvalifikationstillæg. Arbejdsgiver betaler pension.
Der indhentes straffeattest og reference inden endelig ansættelse.
Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Helle Hededal Lentz på telefon 40 13 33 83.
Du kan også læse mere om Specialområde Udviklingshandicap på www.sua.rm.dk.
Samtaler afholdes løbende – vi glæder os til at høre fra dig!
.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.