Holmstrupgård søger praktikant til foråret 2027 - Vil du arbejde med HR og administration på et vigtigt velfærdsområde?

Administrationsbachelor med interesse for HR i den offentlige sektor

Er du administrationsbachelorstuderende, og vil du gerne omsætte din viden til praksis i en offentlig organisation? Har du interesse for HR, personaleadministration, trivsel og organisatorisk udvikling? Så har vi et spændende praktikforløb til dig.

Hos Holmstrupgård får du mulighed for at blive en del af HR-afdelingen og opnå erfaring med både den daglige drift og udviklingsorienterede HR-opgaver. Du får indblik i, hvordan HR understøtter ledere og medarbejdere i en politisk styret organisation, samtidig med at du får ansvar for egne opgaver og projekter.

Om praktikforløbet

Som praktikant bliver du tilknyttet HR-afdelingen, hvor du indgår i et lille team af engagerede medarbejdere. Du får en fast praktikvejleder og mulighed for at arbejde med en bred vifte af HR-opgaver.
Gennem praktikforløbet vil du blandt andet få erfaring med:

  • HR-administration og personaleprocesser
  • Rekruttering og onboarding
  • Medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø
  • Kompetenceudvikling og læringsaktiviteter
  • HR-data og analyser
  • Kommunikation og formidling

Vi forestiller os, at du

  • Er studerende på administrationsbacheloruddannelsen
  • Har interesse for HR og offentlig administration
  • Er nysgerrig, ansvarsbevidst og initiativrig
  • Trives med både administrative og analytiske opgaver
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Har kendskab til Microsoft Office-pakken

Holmstrupgård som praktiksted 

Vi tilbyder mulighed for indflydelse, læring, god vejledning og gode kolleger. Desuden tilbyder vi det, vi alle sammen er optagede af: en vigtig sag, nemlig at drive og udvikle tilbud til børn og unge med alvorlige psykiske vanskeligheder.

Vi har gode erfaringer med at have praktikanter, og begejstringen går heldigvis begge veje. Vi vægter inddragelse højt og vil gerne involvere dig i opgaverne fra start til slut. Der er naturligvis personalejuridiske oplysninger, der ikke kan deles. Vores erfaring er, at det nye perspektiv, som praktikanter kommer med, er værdifuldt for vores opgaveløsning. Når du er i praktik hos os, betragter vi dig som ligesindet kollega, men du får selvfølgelig vejledning og sparring på opgaven og er ikke ladt alene. Vi har store forhåbninger, men vi forventer ikke, at du kan alt. 

Opgaver og ansvar 

Vi tilbyder dig en praktikplads, hvor du både får meget alsidige opgaver og ansvar. Vi tilpasser opgavernes omfang og ansvar til dit niveau og kvalifikationer. 

Opgaverne tilpasses dine kompetencer og interesser, men kan blandt andet omfatte:

  • Deltagelse i rekrutteringsprocesser
  • Kursusadministration i forbindelse med kompetenceudviklingsaktiviteter
  • Planlægning og koordinering af onboardingforløb
  • Bearbejdning og analyse af HR-data
  • Udarbejdelse af vejledninger og procesbeskrivelser
  • Understøttelse af HR-projekter
  • Referatskrivning og administrativ koordinering
  • Udarbejdelse af mindre analyser og beslutningsoplæg

Alle opgaver er som udgangspunkt på dansk. 

Om Holmstrupgård

Holmstrupgård er en socialpsykiatrisk døgninstitution for børn og unge mellem 8 og 23 (30) år med internt specialundervisningstilbud og beskæftigelse, botræningsafdeling samt ambulante behandlingstilbud. Holmstrupgård rummer 5 døgnafdelinger for unge med forskellige psykiatriske vanskeligheder bl.a. autismespektrumforstyrrelser, skizofreni og andre psykotiske lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), personligheds- og spiseforstyrrelser. Holmstrupgård er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland, hvilket betyder, at vi i alle administrative funktioner arbejder med regionens systemer og retningslinjer.
Du kan læse mere om Holmstrupgård på www.holmstrupgaard.rm.dk.

Er du interesseret i en praktikplads? 

Vil du vide mere, inden du søger praktikplads hos os, kan du kontakte administrationsleder Mette Gubi Axelsen på e-mail: metaxl@rm.dk eller telefon: 23 99 20 21.

Ansøgningsfrist den 30. november 2026
Ansættelsessamtaler finder sted løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale. Vi er ret fleksible.

Praktikken er ulønnet. Arbejdsstedet er på Holmstrupgårdvej i Brabrand med ugentlige arbejdsdage eller mødeaktivitet på Runetoften i Aarhus V. (afstand= 1,5 km). Vi har elcykler og biler til rådighed, og vi kan tilbyde frokostordning. Vi har en dejlig arbejdsplads. For at få mest muligt ud af dit praktikforløb anbefaler vi, at du møder op på arbejdspladsen, så ofte du kan. Men selvfølgelig har vi også forståelse for, at transport, familie og logistik skal hænge sammen for vores medarbejdere, så der er også mulighed for at have enkelte dage hjemmefra. 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Praktikanter
Tiltrædelse: 01-02-2027
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
Holmstrupgård Administrationen
Lokation: Holmstrupgårdvej 39, 8220, Brabrand, Denmark
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mette Gubi Axelsen Administrationsleder
Telefon (Primær kontakt): 23 99 20 21
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk