Dygtig og engageret jurastuderende med interesse for forskning
Har du lyst til at være en del af Region Midtjyllands centrale juridiske kontor, der er ansvarlig for juridisk rådgivning og sagsbehandling for hele koncernen, så er Regionssekretariatet sikkert det rette sted for dig.
Vi søger netop nu en dygtig jurastuderende til at bidrage til den daglige opgaveløsning af nogle af de mange spændende opgaver Juridisk Kontor arbejder med.
Der er tale om en ledig stilling i enheden Videnskabsetisk Komité, men du kan også forvente at få opgaver fra de andre enheder i Juridisk Kontor.
Vedrørende stillingen i enheden Videnskabsetisk Komité
Du vil blive tilknyttet enheden for Videnskabsetisk Komité (VEK) i Juridisk Kontor. Enheden består af 4 jurister og tre sekretærer, der i tæt samarbejde varetager en række forskellige opgaver primært indenfor forskningsområdet, herunder sekretariatsbetjening af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, registrering af forskningsprojekter på Region Midtjyllands interne fortegnelse og behandling af ansøgninger om videregivelse af patientjournaloplysninger til forskning.
Din primære arbejdsopgave vil være sagsbehandling og registrering af forskningsprojekter på Region Midtjyllands interne fortegnelse. Læs mere her: Registrering af projekt på intern fortegnelse - Sundhed Fagperson
Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:
Kvalifikationer - Vi forventer, at du har/er
Vi tilbyder
Hvem er vi
Juridisk Kontor består af 58 medarbejdere, herunder 39 jurister. Vi har et levende fagligt miljø med plads til sparring i en afslappet og uhøjtidelig stemning.
Vi fungerer i praksis som Region Midtjyllands interne advokatkontor og varetager som udgangspunkt alle former for juridiske opgaver inden for bl.a. aftaleret, lejeret, køb og salg af fast ejendom, udbuds- og entrepriseret, sundhedsret, klagesager, databeskyttelsesret, offentlighedslov og styrelseslov. Vi fører som udgangspunkt også de retssager, som Region Midtjylland bliver inddraget i.
Juridisk Kontor er en del af Regionssekretariatet, der varetager sekretariatsbetjening af regionsrådet og direktionen og har en koordinerende rolle i forhold til den samlede regionsadministration, og varetager i den forbindelse en række tværgående projekter og opgaver i relation til at understøtte Region Midtjylland som en sammenhængende koncern.
Du kan læse mere om Region Midtjylland og Regionssekretariatet her
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.
Arbejdstiden forventes at være 2 dage ugentlig afhængigt af dit skema og vores behov.
Ansøgningsfrist: Den 2. oktober 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 8. oktober 2026.
Tiltrædelse: Den 1. november 2026 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte:
Juridisk konsulent Mia Hylling Sørensen på tlf.: 40 22 10 13 for yderligere oplysninger om stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk