Neurorehabiliteringen i Skive søger en social –og sundhedsassistent med interesse for neurorehabilitering og tværfaglighed.

Kære social –og sundhedsassistent - Neurorehabiliteringen i Skive søger en kollega med interesse for neurorehabilitering og tværfaglighed.

En kollega har efter mange års ansættelse på S12 valgt at gå på efterløn, derfor har vi en fast stilling ledig fra d. 01. april 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og i blandede vagter, men et ønske om dag -og nattevagter vil være velkommen.

Vi tilbyder:

  • Introduktion og oplæring i afsnittet gennem en mentor ordning
  • En god introduktionsperiode så du kompetencemæssigt bedst muligt understøttes
  • Engagerede kollegaer med høj anciennitet og et højt fagligt niveau
  • Et godt og støttende kollegialt miljø
  • Vagter i alle vagtlag og weekends med høj indflydelse på egen vagtplan. Vi anvender ønskeplan vha. MinPlan

Er du nysgerrig og har lyst til at komme forbi og hilse på inden du søger stillingen, så ring og aftal med Oversygeplejerske Trine Balker på 20136597.

Vi søger en ny kollega som:

  • Har lyst og interesse, og gerne faglige ambitioner, inden for neurorehabiliterende sygepleje
  • Har kendskab til neuropædagogik og ser det som en naturlig del af opgaven
  • Efter introduktion og oplæring, indgår professionelt i komplekse patientforløb med patienter med erhvervet hjerneskade og dennes pårørende – på S12 er det primært kognitive udfordringer
  • Indgår naturligt i samarbejdet med patienter og pårørende
  • Har kendskab til teamsamarbejde og gerne med et tværfagligt blik
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø sammen med dine kollegaer

Om stillingen:
Har du lyst til at arbejde med patienter, der har længerevarende rehabiliteringsforløb? Så skal du søge denne stilling.
Vores patienter, er indlagt mellem 2-6 uger og vores fornemmeste opgave er, at støtte patienterne til at genvinde en så normal hverdag som muligt, efter deres hjerneskade i et tværfagligt samarbejde.
Stillingen er på sengeafsnit 12 (S12), hvor patienterne primært er indlagt grundet kognitive udfald, efter deres hjerneskade, derudover er der et samarbejde med S13, hvor patienterne primært har sensomotoriske udfordringer.

Om afdelingen:
Neurorehabiliteringen Skive er en del af Hammel Neurocenter med ca. 110 behandlingspladser og ca. 650 ansatte. Vi består af 3 matrikler i Hammel, Lemvig og Skive og er samlet set ledet af en centerledelse. Den daglige ledelse i Neurorehabiliteringen Skive varetages af 1 oversygeplejerske og 1 ledende terapeut. 
På Neurorehabiliteringen Skive foregår den regionale rehabilitering af hjerneskadede patienter fra Region Midt. 
Der er plads til i alt 27 patienter fordelt på et afsnit med sensomotorisk subspeciale (S13) og et afsnit med kognitivt subspeciale (S12), vi har ligeledes 4 trænings lejligheder.
Se evt. vores fysiske rammer hergenerated QR codeog indtryk af os ved at scanne QR koden 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her  www.hospitalsenhedmidt.dk

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Trine Balker på tlf. 7844 6101 / 20136597. 
 

Din ansøgning
Ansøgningen indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest onsdag. 11. februar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 18. februar 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Tiltrædelse: 01-04-2026
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt
Afdeling:
Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Lokation: Resenvej 25, 7800, Skive
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Trine Balker Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): +4520136597
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk