Kollega søges til Pilebakken - En del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Brænder du for nærvær og relationer til mennesker? Bliv en del af Pilebakken – et specialiseret døgntilbud, hvor vi sammen gør en forskel for voksne med psykiske udfordringer og demens.

Som medarbejder på Pilebakken bliver du en del af et engageret tværfagligt team, hvor vi arbejder helhedsorienteret med psykiatrisk, socialfaglig og somatisk støtte. Vi lægger vægt på indefra-perspektivet som en del af LA2-tilgangen og på dobbeltperspektivet i samarbejdet med borgerne, så deres ønsker, håb og drømme altid er i centrum.

Vi søger kollegaer med forskellige fagligheder, herunder social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere, fysio- eller ergoterapeuter eller lignende, som har lyst til at bidrage til et meningsfuldt og udviklende fællesskab. 

Du trives hos os, hvis du:

  • Har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
  • Ønsker at udvikle dig både fagligt og personligt i hverdagen.
  • Er relationsskabende, samarbejdsorienteret, inddragende og nysgerrig.
  • Kan inddrage egen monofaglighed i et tværfagligt miljø.
  • Kan varetage en bred vifte af opgaver, herunder personlig pleje.

På Pilebakken får du mulighed for at arbejde tæt på borgerne i en struktureret hverdag, bringe din faglighed aktivt i spil i tværfagligt samarbejde og deltage i kurser og uddannelse, herunder vores grunduddannelse Fundament. Vi lægger vægt på faglig refleksion, nysgerrighed og varme, og her er der plads til at bruge din faglighed, hvad enten du arbejder med pleje, sundhedsfaglige indsatser eller sociale og rehabiliterende tilgange.

Vi tilbyder: 

  • En meningsfuld hverdag med tid til faglighed og fordybelse. 
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og løbende kompetenceudvikling. 
  • Et arbejdssted i udvikling med fokus på trivsel og læring. 
  • Mulighed for kostordning fra eget køkken.

Om Pilebakken 
Pilebakken er et døgntilbud for voksne over 50 år med komplekse psykiske lidelser og misbrug eller demens, der i en kortere eller længere periode har brug for en specialiseret indsats i et trygt, rummende og omsorgsgivende miljø. Vi arbejder for at styrke borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og selvstændighed ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang. 

Ansøgning og ansættelse 
På Pilebakken arbejder vi hver 2. eller 3. weekend - efter eget valg. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men kan tilpasses den rette kandidat. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Straffeattest indhentes elektronisk ved ansættelse. 

Ansøgningsfrist er søndag d. 12. december, samtaler afholdes løbende eller senest ved samtale d. 16 december 2025. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest 1. februar 2026.  

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af følgende afdelingsledere på Pilebakken: 
Annika Christiansen på  tlf.: 9117 3113 eller mail: annic4@rm.dk  
Sarah Zacher-Gross på tlf.: 9243 6217 eller mail: SARAPO@rm.dk 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut, Fysioterapeut, Pædagog, Social- og sundhedsassistent, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SVO Pilebakken, Vest
Lokation: Pilevej 4, 8653, Them, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider, Dag, Aften, Nat, Weekend
Primær kontaktperson:
Annika Christiansen Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): Mobil: +4591173113
Kontakt: Mail: annic4@rm.dk
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk