Har du erfaring fra psykiatrien og motiveres af at arbejde relationelt, refleksivt og tværfagligt for mennesker med psykoselidelser?
Så har du nu mulighed for at blive en del af et stærkt, tværfagligt fællesskab på sengeafsnit S8, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed, håb og udvikling for vores patienter.
Hvem er vi?
Sengeafsnit 8 er et afsnit med 24 stuer, der er opdelt i et akut og en rehabiliterende sektion. I den akutte del modtager vi elektive og akutte indlæggelser af voksne med psykoselidelser, og i den rehabiliterende del modtages der efter visitation, patienter til længerevarende indlæggelser til rehabilitering. Patienterne på de 2 afsnit har ikke adgang til hinanden, men personalet har fælles personalekerne, og har fælles funktioner.
Vi stræber efter at skabe et miljø, hvor patienternes individuelle ressourcer og udfordringer anerkendes, når vi arbejder systematisk med viden, indsatser og handlemuligheder i klinisk praksis. Vi har et stort fokus på non-farmakologiske tiltag, og forsøger at udvikle og etablere et pleje- og behandlingsmiljø, der kan bidrage til nedbringelse af tvang, og give vores patienter redskaber og ressourcer til at mestre deres liv.
Vi er en tværfaglig gruppe af kollegaer bestående af: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, PEER-medarbejdere, læger, psykolog, socialrådgiver, afsnitssekretær og vagtplanlægger.
Vi vægter humor, respekt og ordentlig kommunikation for at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle trives og vokser. Hos os er du ikke bare en del af et team, du er en vigtig bidragyder til at udvikle det fælles fundament af viden, praksis og empati, som definerer vores arbejde.
Hvem søger vi?
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring fra psykiatrien, som arbejder menneskeorienteret og helhedsorienteret - også når situationerne er komplekse og uforudsigelige.
Vi forestiller os, at du:
Vi lægger stor vægt på vidensdeling, kollegial sparring og fælles refleksion, og vi håber, at du har lyst til at være med til at præge og videreudvikle både afsnittet og vores fælles faglige praksis.
Hvad kan vi tilbyde?
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Er du klar til at blive en del af vores tværfaglige team og bruge din faglige viden og din unikke personlighed til at gøre en positiv forskel for vores patienter?
Send din ansøgning til os senest d. 22.02.2026 - vi glæder os til at høre fra dig!
Der vil løbende blive indkaldt til samtale.
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Nina Medelby Pedersen - tlf. 8171 8494
Funktionsleder Dan Larsen - tlf. 30435957.
Læs også mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.