Vi søger en uddannet peermedarbejder med erfaring fra autismeområdet til Gødvad Botilbud.
Dine opgaver kan for eksempel være:
Vi forventer, at du:
Om arbejdspladsen
Gødvad Botilbud er en del af Specialområde Autisme, der er Region Midtjyllands specialiserede autismetilbud til voksne.
Vores kerneopgave er at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.
Vi arbejder med udgangspunkt i Specialområde Autismes fælles faglige fundament, der sikrer en metodisk og fagligt begrundet praksis med borgeren i fokus.
Tilbuddet i Gødvad er målrettet voksne med autisme, hvis liv yderligere kompliceres af komorbide lidelser såsom angst, OCD, selvskade, ADHD, spiseforstyrrelse, bipolar lidelse og andet, der kræver et specialiseret og et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø.
Gødvad Botilbud er et døgndækket tilbud. Borgerne har brug for tæt støtte og vejledning i hverdagen og i livet generelt, så de udvikler de kompetencer, der gør dem i stand til at opnå øget selvstændighed.
Målgruppen er kendetegnet ved et stort behov for struktur, forudsigelighed og tydelighed. Derudover har borgerne brug for støtte til at kunne perspektivere deres syn på livet. Vi samarbejder derfor med borgerne om at udvikle og vedligeholde færdigheder, skabe hensigtsmæssige strukturer, strategier og adfærd, der øger livskvaliteten og udvikler kompetencer til et selvstændigt liv på den enkeltes præmisser.
Om jobbet
Ansættelsen er en 2-årig tidsbegrænset stilling som led i projekt ”peermedarbejdere på autismeområdet".
Stillingen er som udgangspunkt 10 timer ugentligt.
Vi forventer, at du kan starte hos os d. 1. august eller så hurtigt som muligt derefter.
Få mere at vide
Kontakt afdelingsleder Jeanette Frohn på tlf. 23690993 eller mail Jeanette.Jensen@social.rm.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 21. juni 2026.
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 27.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA for Social- og Sundhedspersonale m.fl., specifikt i henhold til overenskomstens ‘Protokollat vedr. medarbejdere, der ansættes på baggrund af patient- og brugererfaring’.
Om Specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnene socialomraadet_regionmidt og autismeplatform.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.