Har du interesse for det børnepalliative felt i en afgrænset målgruppe? Har du mod på faglig udfordring og udvikling, samt det pædagogiske arbejde med børn og unge? Så er det måske lige dig vi leder efter.
Da vi har sygeplejersker der søger nye veje, samt nogle der er i lykkelige omstændigheder, har vi både faste ledige stillinger, samt et vikariat, der skal besættes.
En af dine fornemmeste opgaver bliver at være med til at sikre, at børnene og de unge får det bedst mulige børneliv, med de forudsætninger de er givet, samt at bidrage til at den sundhedsfaglige indsats går hånd i hånd med den socialfaglige indsats, idet de er hinandens forudsætninger i det daglige arbejde, for at lykkes med kerneopgaven.
Fenrishus tilbyder døgn- og aflastningspladser til børn og unge i alderen 0-25 år. Børnene og de unge på Fenrishus har massive og varige psykiske og fysiske handicaps. Det betyder bl.a. at børnene lever med sygdomme af uhelbredelig og livstruende karakter og har komplekse sundhedsfaglige udfordringer. Dette betyder ligeledes at der arbejdes ud fra den børnepalliative tilgang, med primært fokus på det, der skaber lindring og livskvalitet for det enkelte barn og dennes familie.
På Fenrishus arbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt, for at kunne bidrage bedst muligt til det gode børneliv. Vi behandler, i tæt dialog og samarbejde med egen læge, neuropædiater og "Teamet for lindrende behandling" de komplikationer børnene og de unge har, eller får, som følge af deres handicap. Indsatsen foregår ligeledes i tæt samarbejde med forældre eller værge.
Vi tilbyder:
Forventninger til dig:
Når du er på arbejde, har du det sundhedsfaglige ansvar i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper. Vi ønsker en fagligt velfunderet og engageret kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt og omsorgsfuldt sted at være for børnene og de unge, og samtidig en god arbejdsplads for medarbejderne.
Det forventes, at du aktivt deltager i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge, da den pædagogiske tilgang er nøglen til at de sundhedsfaglige opgaver omkring børnene og de unge kan lykkes. Derudover forventer vi, at du har gyldigt kørekort.
Af specifikke sundhedsfaglige opgaver kan bl.a. nævnes:
Arbejdstid
Vi tilbyder stillingerne på fuld tid. Hvis lavere timetal ønskes, er der mulighed for at aftale dette. Du skal forvente skiftende vagter og arbejde i weekender og på helligdage.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem DSR og Danske Regioner.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Har du erfaring inden for børn og unge området er det en fordel, men ingen betingelse.
Vi ønsker at få besat to faste stillinger, samt et vikariat på et år. Er du interesseret i at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsfaglig afdelingsleder Line Korning på 3057 2186. Du kan også søge oplysninger på vores hjemmeside.
Tiltrædelse 1. september 2026, eller efter aftale.
Ansøgningsfrist den 6. juli 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 8. juli 2026.
Stillingerne er som udgangspunkt en fuldtidsstillinger.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk