Oplæringsvejleder - ADA S9 søger oplæringsvejleder pr 15.9.25 eller snarest derefter

Hvem er vi – Sengeafsnit 9? 

Sengeafsnit 9 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit på AUH Skejby med plads til 24 patienter. Vi har en intensiv seng i afsnittet. 

Vores speciale er patienter med bipolar- og unipolar diagnose. S9 er sub-specialiceret inden for udredning, diagnosticering og behandling af patienter med PTSD. 

Vi yder en kvalificeret sygepleje, hvor vi samarbejder tæt med patienten og de pårørende med udgangspunkt i faglighed. 

Vi arbejder målrettet med at udvikle et behandlingsmiljø uden tvang. Dette handler først og fremmest om, at vi har patienterne i centrum af behandlingen. 

Hvorfor skal du søge en stilling på Sengeafsnit 9? 

"Som sygeplejerske i psykiatrien er samtale og relations dannelse altafgørende for gode patientforløb. Jeg oplever, at min personlighed bliver brugt lige så vel som min faglighed, og at dette er med til at minde os alle om, at psykisk sygdom kan ramme alle. Det er for mig et ærligt og meningsfyldt arbejde" - Pia, sygeplejerske 

"Sanseintegration og aktiviteter er vigtige tiltag for den psykiatriske patient. Som ergoterapeut i akutpsykiatrien er der rig mulighed for at udfolde sig i sit fag" Michael, ergoterapeut, souschef 

"Det kollegiale sammenhold på S9 er fantastisk og trygt. Her er plads til alle, hvilket gør vores personalegruppe bred - både på erfaring, uddannelse og personlighed. Netop det kollegiale er meget vigtigt for mig" Emma, sygeplejerske 

"Som social og sundhedsassistent i psykiatrien er jeg dagligt en del af en tværfaglig personalegruppe, hvor jeg oplever, at der bliver gjort brug af mine såvel som mine kollegaers kompetencer ind i de enkelte patientforløb. Jeg har selv udviklet mine kompetencer inden for flere områder, taget kurser inden for kognitiv adfærdsterapi og akupunktur, underviser nyansatte og nøgleperson for flere områder." Morten, social- og sundhedsassistent, Klara, social- og sundhedsassistent 

Vi søger en social- og sundhedsassistent med: 

  • Pædagogiske kvalifikationer svarende til AMU vejlederuddannelse udbudt af SOSU- skolerne.
  • Kendskab til SOSU-uddannelsens tilrettelæggelse og indhold.
  • Ajourført viden og erfaring i psykiatrisk sygepleje, herunder kendskab til aktuelle udviklings-og forskningsinitiativer
  • Behersker forskellige vejledningsmetoder
  • Godt overblik
  • Ønske om at være rollemodel for uddannelsessøgende og kollegaer
  • Imødekommende og anerkendende tilgang 
  • Engagement 

Hvad indebærer det at være oplæringsansvarlig i Sengeafsnit 9? 

Du tilbydes et individuelt tilpasset introduktionsprogram (onboarding program) afhængigt af dine ønsker, faglige samt personlige kvalifikationer.

  • Du kommer til at samarbejde i et tværfagligt team, hvor respekt for hinandens faglig

   viden og overvejelser er altafgørende. 

  •  Du vil have et tæt samarbejde med vores anden, meget erfarne oplæringsvejleder i afsnittet.
  • Tæt samarbejde med de øvrige oplæringsvejledere i ADA
  • Hvis du ikke allerede har vejleder uddannelsen skal du være villig til at tage den. 
  • Planlægning og koordinering af oplæringsforløb
  • Planlægge, forberede og afvikle læringsaktiviteter mundtligt og skriftligt
  • Avende den digitale uddannelsesplatform
  • Kontinuerligt evaluere elever ift. oplæringsmålene
  • Medvirke til at skabe et inspirerende, udviklende og trygt læringsmiljø

Ansættelsesvilkår og løn 

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter, dog med overvægt at dagvagt ift. elevarbejdet. Weekend arbejde hv. 3 weekend.

Løn - og ansættelsesvilkår sker desuden efter gældende overenskomst. 

Hvis du vil høre mere om jobbet – eller har lyst til at komme på besøg til en kop kaffe og en rundvisning så ring til oversygeplejerske Hanne Elmo, oplæringsvejleder Karina Wadsager Bjørn, ledende psykolog Signe Groth Renvillard, souschef Pia K. Mortensen eller souschef Michael Lee på 78472220. Vi glæder os til at læse din ansøgning! 

Ansøgningsfrist d.8.8.25

Ansættelsessamtalerne vil foregå løbende. 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Tiltrædelse: 15-09-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
ADA Sengeafsnit 9
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Hanne Elmo Mikkelsen Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 78472220
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk