Sengeafsnit for affektive lidelser, A1 søger 1 social- og sundhedsassistent til 1 fast stilling

Har du lyst til at lære om psykiatri og gøre en forskel for indlagte patienter med psykiatriske lidelser?

Så er du måske vores nye kollega på A1 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi har 1 ledig stillinger på 37 timer fra den 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Om sengeafsnit for Affektive lidelser 
På A1 er vi eksperter i behandling af affektive lidelser, hvor størstedelen af vores patienter lider af depression eller bipolar lidelse. 

Vi samarbejder med den enkelte patient om at tilbyde en målrettet behandling under indlæggelse og for at sikre gode overgange ved udskrivelse. Dette kræver en individuel tilgang til hver enkelt patient, derfor får du også mulighed for at anvende alle dine kompetencer – både fagligt og personligt.

Et job med mening

Vi arbejder i et tværfagligt arbejdsfællesskab, det vil sige, at du står aldrig alene og du vil opleve, at der er masser af sparring og støtte fra dine kolleger. 

Din mening er vigtig, og du er med til at gøre en positiv forskel for dine kolleger og patienter i hver vagt.

Forventninger til vores kommende kollega:

  • Lyst til at arbejde med psykisk syge patienter.
  • At du er aktivt reflekterende og positivt deltagende i afsnittets forbedringsarbejde samt i at udvikle afsnittets værdier, holdninger og sygepleje.
  • At du ser fordele ved at løse kerneopgaverne i et teamsamarbejde.
  • Er uddannet SSA eller sygeplejerske med psykiatrisk erfaring

I øvrigt om A1:

  • Vi er et skærmet afsnit, og er normeret til 17 patienter i alderen fra 18 år og opefter.
  • Vi arbejder med udredning, diagnosticering, medicinering, samtaler, ECT, miljøterapi, gruppetilbud, Safeward og meget andet ud fra kognitive og miljøterapeutiske principper.
  • Vi har et tæt samarbejde med andre afsnit og klinikker i Regionspsykiatrien Midt og med kommunale tilbud.
  • Vi er en personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, socialrådgiver, læger, peer-medarbejder, rengøringsassistenter og sekretær.
  • Vi har flere spændende projekter i gang med blandt andet nedbringelse af tvang - herunder stort fokus på deeskalering samt forbedringsarbejde med gode overgange og inddragelse af patienter og pårørende.
  • Vi indgår i fælles alarmtilkald til Søndersøparkens sengeafdelinger.
  • På A1 kombineres professionalisme med god humor!

 Vi tilbyder:

  • Et arbejde med stor menneskelig kontaktflade, hvor du kan gøre en forskel.
  • Målrettet kompetenceudvikling inden for det psykiatriske speciale.
  • Dygtige og engagerede kolleger, som er vant til kontinuerlig kvalitativ faglig udvikling med patienten som omdrejningspunkt.
  • Daglige sygeplejefaglige refleksioner, hvor vi sparrer med hinanden
  • Oplæring i og øvelser i deeskalering.
  • Oplæring i opvågningen i ECT Klinik.
  • 1 måneds intro og oplæring på A1.
  • Vi benytter MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte, men du skal regne med at arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter. Stillingerne er primært dag og aftenvagter.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås hos afdelingssygeplejerske Laura Bertelsen tlf. 7847 4113 /  mobil 2127 1164 mail: laura.bertelsen@ps.rm.dk

eller souschef Rikke Bech mail: Rikke.jeppesen@psykiatrien.rm.dk

Der indhentes straffeattest.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 9.2.2025

Ansættelses samtaler finder sted løbende.

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Tiltrædelse: 01-03-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
RP Midt A1 Sengeafsnit for Affektive Lidelser
Lokation: Søndersøparken 1, 8800, Viborg, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Laura Friis Bertelsen Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 21271164
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk