Brænder du for det psykiatriske speciale? – så er det dig, vi venter på. Psykiatrisk Sengeafsnit A Randers søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til et års vikariat fra den 1/9-2024

Brænder du for det psykiatriske speciale? – så er det dig, vi venter på. Psykiatrisk Sengeafsnit A Randers søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til et års vikariat fra den 1/9-2024.

Har du lyst til få en spændende og anderledes hverdag med skønne kollegaer - så er det dig vi mangler i Regionspsykiatrien Randers Sengeafsnit A. Vi kan tilbyde et vikariat på 37 timer ugentlig, eller mindre, efter eget ønske i blandede vagter dag og nat, ca. 10-12 vagter på 6 uger, med arbejde hver anden - hver tredje weekend. 

Sengeafsnit A er et intensivt åben/skærmet sengeafsnit med plads til 14 patienter fra Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Vi behandler patienter med affektive, skizoaffektive lidelser, belastningsreaktioner, alkoholrelaterede lidelser og mental retardering. 
 

I afsnit A arbejder vi helhedsorienteret, tværfagligt og med en høj grad af patient- og pårørendeinddragelse. Det er vigtig for os, at møde patienten med høj faglighed, respekt og omsorg. Vi har en anerkendende tilgang til patienten og dennes behandling og har stor succes med nedbringelse af tvang via miljøterapien, deeskalering, skærmning og beroligende metoder. Vores miljøterapi afspejler principperne fra Safeward. Vi har stor fokus på skærmningsplaner og motion/bevægelse både i grupper og individuelt.

Vi tilbyder brugerstyret indlæggelse til et udvalg af vores patienter for at forebygge svære tilbagefald.
Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling.

Som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent på Sengeafsnit A vil du være kontaktperson for 3-4 patienter og i et tværfagligt team have ansvaret for deres forløb. Du vil deltage i stuegang, samtaler, netværksmøder, morgenmøder, motion, tavlemøder og mange andre aktiviteter, der foregår i afsnittet.


Vi tilbyder desuden:

  • stor mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor supervision og undervisning 
  • introprogram med mentorordning, så du er klædt på til opgaven- der er altid personale der er klar til at svar på dine spørgsmål.
  • en udfordrende og alsidig hverdag
  • stor indflydelse på patientforløb
  • 30 glade og humoristiske kollegaer, som venter på dig


Vi forventer, at du:

  • har erfaring inden for det psykiatriske speciale, men ikke et krav.
  • kan bidrage til udvikling af sygeplejen/arbejdsgangene på Sengeafsnit A
  • har erfaring med at arbejde med nedbringelse af tvang og patientinddragelse fra et psykiatrisk sengeafsnit.
  • lyst til at deltage i de mange forskellige aktiviteter, f.eks. motion, kreative muligheder, morgenmøder, tavlemøder osv.
  • tør tage ansvar og indgå i faglige drøftelse/overvejelser
  • indgår i vagtdækningen i blandet vagter.


Samtaler forventes afholdes den 12/8-2024 - ansøgningsfrist den 6/8-2024.

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-09-2024
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
Regionspsykiatrien Randers Sengeafsnit A
Lokation: Dr. Boulevard 15, 8930, Randers NØ, Denmark
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid, Dag, Aften, Nat, Weekend
Primær kontaktperson:
Karin Riber Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 78475610
Kontakt: Sandra Møller
Telefon: 78475601
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk