Et par af vores gode kolleger er i lykkelige omstændigheder. Vil du være barselsvikar på en af Specialområde Autismes botilbud i Tørring?
Vi leder efter holdspillere, som brænder for at arbejde med mennesker.
Måske er du uddannet pædagog, ergoterapeut, socialrådgiver eller har en anden socialfaglig/sundhedsfaglig baggrund. Måske er du ufaglært, men har erfaring fra et botilbud eller anden relevant erfaring.
Din arbejdsplads:
De fem bo-afdelinger Kildebo, Overbygård, Kollegiet, Ndr. Fælledvej Huset og AT-Home-boligerne er alle en del af Specialområde Autisme, der er Region Midtjyllands specialiserede autismetilbud til voksne.
Tilbuddene er målrettet voksne med autismespektrum-forstyrrelser, hvis liv yderligere kan kompliceres af komorbide lidelser, såsom diabetes, tourettes syndrom, angst, ADHD, OCD, misbrugsproblematikker, ekspressiv dysfasi, mental retardering o.a., der kræver et specialiseret og et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø. Fælles for borgerne i vores tilbud er, at de har autismespektrumforstyrrelser.
Vi arbejder med udgangspunkt i Specialområde Autismes fælles faglige fundament, der sikrer en metodisk og fagligt begrundet praksis med borgeren i fokus.
Om stillingerne:
Vi tilbyder et vikariat med varierende arbejdstider i tidsrummet 7.30-22 på hverdage samt weekendarbejde i en fast grundplan. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi er åbne for dialog, hvis du har andre ønsker og behov.
Opstart 1. november og 1. december eller efter aftale. Vikariaterne er som udgangspunkt af 1 års varighed.
Vi tilbyder:
Arbejdsopgaver:
Din profil:
Hvad kan du forvente af din leder?
Vi er en arbejdsplads, der har stærkt ledelsesfokus på at skabe god arbejdslyst. Vi praktiserer ledelse ud fra den tænkning, at god arbejdslyst og motivation drives af mening. Du vil hos os opleve en hverdag med en tydelig retning og med stor grad af tillid, inddragelse og indflydelse på, hvordan vi sammen opnår vores målsætninger. Vi er optagede af at bringe dine menneskelige og faglige ressourcer og styrker i spil og i at understøtte din udvikling fremadrettet.
Få mere at vide:
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Tilbudsleder Karen Krusborg på tlf. 30 53 98 82
Afdelingsleder Jesper Struve Andersen på tlf. 29 42 11 43.
Afdelingsleder Dan Tidemann på tlf. 29 64 60 44.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.
Ansøgningsfrist
20. september. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Om Specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnene socialomraadet_regionmidt og autismeplatform.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk