Kvalitetskonsulent hos Kvalitet og Innovation, Hospitalsenhed Midt

Brænder du for kvalitetsarbejde og har du samtidig blik for, hvordan data, dokumentation og klinisk praksis spiller sammen – og ønsker at denne forståelse skaber forbedringer, der giver værdi for patienterne. Så er du måske vores nye kvalitetskonsulent. 

Om stillingen
På Hospitalsenhed Midt brænder vi for at give patienterne den bedste kvalitet hver gang. Vi arbejder for, at vores patienter oplever en sammenhængende behandling i et helhedsorienteret, velfungerende og tæt integreret sundhedsvæsen. 
Vi søger en kvalitetskonsulent med sundhedsfaglig baggrund, som deler denne ambition, og som har særlige kompetencer inden for forbedrings- og dokumentationsområdet. Stillingen er ledig til besættelse den 1. oktober. Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge. 

Hvad kommer du til at lave?

  • Understøtte tværfaglig dokumentationspraksis på hospitalet
  • Dokumentkoordinator samt høring og opdatering af kliniske retningslinje
  • Vedligeholde og udvikle kliniske kvalitetsdatabaser i samarbejde med fagmiljøerne
  • Understøtte kliniske afdelingers kvalitetsarbejde og forbedringsprojekter, som kvalitetskonsulent for udvalgte afdelinger
  • Deltage aktivt i lokale og regionale mødefora om kvalitet og dokumentation
  • Bidrage til fælles initiativer som fx fokusuger og netværksarbejde

Du vil arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger i Kvalitet og Innovation, administrationen og klinikken. De konkrete arbejdsopgaver vil skifte over tid, efterhånden som udviklings- og forandrings­behovene i Hospitalsenhed Midt ændrer sig, og vil i første omgang afhænge af den profil ansøgeren har.

Om Kvalitet og Innovation
Kvalitet og Innovation består af 10 konsulenter med forskellig baggrund. Vi arbejder med bl.a. patientsikkerhed, dataunderstøttet kvalitetsudvikling, dokumentation og forenkling af kliniske retningslinjer, datasikkerhed samt infektionshygiejnisk rådgivning og undervisning. Samtidig understøtter vi hospitalets transformation med fokus på fravalg, forenkling og digitalisering.

Hvem er du og hvad forventer vi?
Vi ønsker en teamorienteret og ansvarlig kollega, der er nysgerrig, god til at tilegne sig ny viden og ønsker at være en del af både vores faglige og sociale fællesskab.
Du har en sundhedsfaglig uddannelse suppleret med en relevant master- eller kandidatuddannelse og gerne bred klinisk erfaring.

Vi forventer derudover, at du:

  • har erfaring med og kompetencer inden for dokumentation, kliniske databaser og kvalitetsudvikling 
  • er analytisk stærk og kan bruge data til at drive forbedringer
  • har en personlighed og en værktøjskasse, der ruster dig til at understøtte processer mellem flere forskellige interessenter
  • trives i en omskiftelig hverdag med både rutine- og udviklingsopgaver 
  • formidler klart og præcist, både skriftligt og mundtligt
  • er udadvendt, har humor og kan trives i en uhøjtidelig omgangstone

Vi kan tilbyde dig:
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med erfarne og kompetente kolleger, albuerum og gode udviklingsmuligheder i en enhed, hvor faglige og personlige forskelligheder ses som en styrke og bruges konstruktivt.
Vi har en uformel omgangsform, hvor der er fokus på, at alle medarbejdere har adgang til faglig sparring samt sikkerhed for ledelsesmæssig opbakning og afklaring, når det er nødvendigt.
Vi har fleksordning i Staben.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kvalitet og innovationschef Rikke Ringgaard Steffensen på telefon: 24922251

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 10. august 2025. Samtaler forventes afholdt den 21. august 2025

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Konsulent
Tiltrædelse: 01-10-2025
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt
Afdeling:
Kvalitet og Innovation
Lokation: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Rikke Ringgaard Steffensen Kval.& innovationschef
Telefon (Primær kontakt): 24922251
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk