Vil du være med til at skabe sammenhængende behandling for mennesker, hvor psykisk sygdom, rusmiddelproblemer, somatisk sygdom og sociale udfordringer er tæt forbundne?
Vi søger socialfaglige primærbehandlere til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling på Aarhus Universitetshospital. Hos os bliver du en del af et specialiseret behandlingstilbud, hvor vi arbejder helhedsorienteret med mennesker med komplekse problemstillinger.
Om Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling
Integreret dobbeltdiagnosebehandling blev i 2024 indfaset som et regionalt behandlingstilbud, med det formål både at varetage den psykiatriske og den rusmiddelfaglige behandling af patientgruppen.
Teamet er FACT-inspireret og arbejder tæt sammen omkring patienterne. Vi tilbyder individuel- og gruppebehandling, samt udredning og psykoedukation.
Vi har aktuelt omkring 200 patienter tilknyttet teamet, og du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi både har fokus på den enkelte patients behandling og på den fortsatte udvikling af vores fælles praksis.
Om stillingen
Som socialfaglig primærbehandler får du ansvar for din egen patientgruppe og bliver en gennemgående kontaktperson i patienternes behandlingsforløb.
Din primære opgave er at varetage rusmiddelbehandlingen, samt, at koordinere indsatser rettet mod det psykiske og somatiske helbred, samt øvrige sociale forhold. Der er således tale om både behandlingsfaglige og administrative opgave, herunder journalføring.
Du vil indgå i det samlede tværfaglige team, bestående, af læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.
Som en del af stillingen kan du desuden få funktion som deeskaleringsinstruktør. Vi tilbyder relevant uddannelse.
Din primære opgave
Som socialfaglig primærbehandler vil du blandt andet
Vi tilbyder
Vi forventer, at du
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne.
Der kan efter oplæring og efter aftale være mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage, når driften og opgaverne tillader det.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller om Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling, er du meget velkommen til at kontakte enten oversygeplejerske Charlotte Bak Michaelsen på tlf. 2913 2665, eller funktionsleder Christina Hostrup på tlf. 4028 4727.
Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d. 4. oktober og samtaler forventes afholdt d. 9. oktober.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk