Udviklingsorienteret social- og/eller sundhedsfaglig kollega søges til Trekløveret i Specialområde Autisme

  • Brænder du for det tværfaglige samarbejde omkring borgerne med en målrettet indsats og fokus på udvikling?
  • Kunne du tænke dig at arbejde både sundheds- og socialfagligt?
  • Sætter du pris på en grundig introduktion og et smaddergodt kollegaskab?

Trekløveret ønsker en ny medarbejder og kollega, som er uddannet enten pædagog, SSA, sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut eller socialrådgiver. Vi hører også rigtig gerne fra dig, hvis du lige er færdiguddannet.

Om afdelingen
Trekløveret herunder afdeling Ådalen, Engstien og Seniorhuset i Hinnerup er en del af Specialområde Autisme, som er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til målgruppen voksne med Autismespektrum forstyrrelser, intellektuel funktionsnedsættelse samt anden komorbiditet. Vi arbejder i tre teams, hvor alle medarbejdere går på tværs i husene, fordi det bidrager til større fleksibilitet hos borgerne og større diversitet for os som kollegaer. 

Kendetegnende for målgruppen er et stort behov for struktur, forudsigelighed og tydelighed. Flere af borgerne får støtte til personlig pleje. Målgruppen spænder aldersmæssigt fra 31 til 73 år. Du skal have lyst til at arbejde både sundhedsfagligt og pædagogisk i en socialfaglig kontekst. 

Vi arbejder ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament – læs mere her. Målet er at understøtte en metodisk og fagligt funderet praksis, som altid sætter borgeren i centrum.

Trekløverets borgere og kollegaer ønsker en ny medarbejder/kollega som har lyst til:

  • At bidrage til og udvikle den sundhedsfaglige indsats i en socialfaglig kontekst.
  • At samarbejde på tværs af fagligheder og være autentisk i relationen med en nysgerrig tilgang.
  • At balancere støtten af den enkelte borger i ADL og understøtte den enkelte borgers ønsker, håb og drømme.
  • At indgå i et tæt samarbejde med både pårørende, sagsbehandlere, sundhedsfaglige samarbejdspartnere m.m.
  • At specialisere sig inden for autisme og komorbiditet - eller er nysgerrig på, om det er noget for dig.

Trekløveret tilbyder dig:

  • Et stort fokus på at understøtte det trygge arbejdsmiljø.
  • Plads til egen udvikling såvel som den fælles udvikling.
  • Plads til socialt samvær med dine kollegaer eksempelvis i forbindelse med temadage.
  • Et grundigt introforløb.
  • Autismepilot-uddannelsen.
  • Teammøder hver 3. uge.
  • Fælles personalemøde hver 3. uge.
  • Teamsupervision 5 x årligt og pædagogisk vejledning 5 x årligt.

Dine primære opgaver handler om:

  • Samarbejde med borgerne om indsatser bestilt fra kommunen, støtte til ADL samt at understøtte et meningsfuldt liv for den enkelte borger.
  • Tværfagligt samarbejde med kommune, sygehus, psykiatri m.m.
  • Ledsagelse til aftaler i sundhedsvæsnet.
  • Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Sensum (fra maj Sensum One). 
  • Kvalificering af indsatser og bidrag til faglig sparring i dit team.
  • Medicinhåndtering.
  • Egne ansvarsområder, hvor dine kompetencer kommer i spil på forskellig vis afhængigt af din faglige baggrund – vi vægter tværfagligheden højt.
     

Du kan forvente af din ledelse, at vi er et lederteam, som:

  • Er nærværende, inddragende og ydmyge – og altid åbne for dialog.
  • Har tillid til dine kompetencer og samtidig fokus på løbende kompetenceudvikling, så vi som organisation fortsat kan dygtiggøre os.
  • Tror på, at et godt arbejdsmiljø er noget, vi alle bidrager til – så vi værner om det og styrker det i fællesskab. 
  • Giver plads til kreative løsninger og tror på, at flere perspektiver giver bedre resultater. 

Arbejdstider
På Trekløveret arbejder du både dag, aften og døgn (rådighedsnattevagt ca. en gang om måneden). Du har mulighed for at ønske faste friaftener og generelt set, har vi fokus på, at der skal være balance mellem arbejds- og privatliv. Derudover arbejder du som udgangspunkt hver 3. weekend eller hver 2. hvis ønsket.  

Rekrutteringsproces
Ansøgningsfristen er søndag den 22. februar. Vi holder forventer at afholde samtaler tirsdag den 24. februar, og vi ønsker ansættelse pr. 1. april.

Vi opfordrer interesserede ansøgere til at komme til informationsmøde onsdag den 18. februar kl. 16.30-17.30 på Stadionallé 1, 8382 Hinnerup. Her byder vi på en kop kaffe eller te og en nærmere snak omkring målgruppe, opgaver, kompetenceudvikling og særlige funktioner afhængigt af kompetencer. Her vil ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål til stillingen. Send gerne en sms på forhånd til Line Sofie Fruerboel, tlf. 2421 4922, så vi ved hvor meget kaffe, vi skal brygge.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med din faglige organisation samt aftaler om Ny Løn.

Få mere at vide hos tilbudsleder Lene Sørensen på tlf. 2384 7187 eller afdelingsleder Line Sofie Fruerboel på tlf. 2421 4922 (bedst mellem kl. 8-15).

Om Specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter 300 borgere og har ca. 400 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt. 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut, Fysioterapeut, Pædagog, Social- og sundhedsassistent, Socialrådgivning, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-04-2026
Arbejdssted: Socialområdet
Afdeling:
SAU Kollegiet Hinnerup
Lokation: Stadionalle, 1, 8382, Hinnerup, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider, Dag, Aften, Weekend
Primær kontaktperson:
Line Sofie Fruerboel Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 2421 4922
Kontakt: Lene Sørensen
Telefon: 2384 7187
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk