Vi ønsker at inddrage lægestuderende i klinisk børnepsykiatrisk praksis til udvalgte
opgaver. Derfor opslås 2-3 stillinger med 7-14 timer ugentligt med henblik på varetagelse af lægeundersøgelser. Arbejdstiden er tirsdag, torsdag og/eller fredage 7.45 – 15.15 hver uge, og ansøgerne skal fleksibelt fordele ugerne indbyrdes. Der vil være supervision af læge.
Stillingerne opslås til besættelse per 1. september med grundig introduktion til opgaven og mulighed for deltagelse i tværfaglige konferencer.
Stillingerne er foreløbig med ansættelse indtil 15. juli 2026, herefter med mulighed for forlængelse.
Vi forventer, at du
Yderligere oplysninger fås hos ledende overlæge Karin Lassen Schmidt telefon
nr. 51480643.
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside:
Ansøgningsfrist: den 21.08.2025
Ansættelsessamtalerne vil finde sted: fredag den 26.08.2025 om eftermiddagen.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.
I børne- og ungdomspsykiatrien lærer du at håndtere svære samtaler, kompleks psykofarmakologi, tæt tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, akutte situationer i vagten og fordybelse i de enkelte ambulante patientforløb. Vi er et speciale der således rummer mange facetter og din hverdag bliver spændende og alsidig. Du vil blive udfordret både fagligt og personligt, og det er vigtigt, at du både trives med det akutte arbejde i vagten og hverdagen i et ambulatorie. Vi prioriterer introduktion til opgaverne samt vejledning og supervision i hverdagen, så du klædes på til at varetage opgaverne.
I stillingen indgår man i et fælles forvagtslag på tværs af hele Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling som i fællesskab dækker døgnbemanding i Skejby og dagtid i Gødstrup. Aktuelt kan man ønske om man vil have døgnvagter eller delte vagter i Skejby. For I-læger planlægges der med øget vagthyppighed det første halve år med 40-50 timer pr. måned, så man bliver fortrolig med opgaven.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.