Har du det store forkromede overblik, et varmt hjerte, og vil du være en del af et stærkt administrativt fællesskab?
Hos Team for Ungdomspsykiatri (TUP) i Skejby har vi rykket rundt på bordene for at gøre plads til en ny fantastisk kollega. Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer om ugen med mødetid mellem kl. 7.30–15.30. Stillingen er med start den 1. oktober 2026.
Hvem er vi?
Vi er et stærkt og topmotiveret team på 11 sundhedsadministrative kollegaer i ambulatoriet i Skejby. På tværs af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) i Gødstrup, Viborg og Skejby er vi over 60 administrative hjerner, der samarbejder tæt. Vores fælles vision er at skabe et ”Bedre Liv For Patienten” – og det gør vi bedst, når vi også passer godt på hinanden og griner sammen i hverdagen.
Da vi er et ambulatorium, holder vi som udgangspunkt fri i weekender og på helligdage. Vi skiftes til at dække den 1. maj, juleaftensdag og nytårsaftensdag, hvor en medarbejder er på arbejde. Resten af holdet kan trygt nyde andestegen og kransekagen derhjemme.
Hvem er du?
Hvad får du hos os?
Vil du med på holdet?
Kom til kaffe: Ring på tlf. 2381 8535 og aftale et uforpligtende besøg med Bodil, Charlotte, Emma, Helle, Katharina, Katrine, Line, Mette, Pia, Sofie eller Sofie. (Ja, vi har to gange Sofie – det gør det nemmere at huske navne!)
Har du spørgsmål til stillingen? Tag fat i vores sundhedsadministrative leder, Pernille Stranddorf Schnoor på tlf. 2028 2521 eller mail: pernschn@rm.dk.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos afsnitsledelsessekretær, Lise Dybkjær på mail: lidybk@rm.dk.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfrist: 2. august 2026
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 10. august 2026.
Læs mere om vores afdeling på www.bua.rm.dk.
Vi glæder os helt vildt til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: den 2. august 2026.
Samtaler forventes afholdt den 10. august 2026.
Ansøgere uden relevant uddannelse vil ikke komme i betragtning.
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV).
De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk