Afdelingslæge i anæstesiologi ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk operationsgang og Forberedelse og Opvågning, Aarhus Universitetshospital

Ansættelse 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Vil du

  • være en del af stærke tværfaglige teams
  • følge patienten i hele det perioperative forløb
  • blive helt skarp på håndtering af avanceret monitorering og kompliceret cirkulation
  • kunne håndtere komplekse perioperative forløb
  • blive fortrolig med TEE, TTE og lungeultralyd
  • arbejde i en afdeling med fokus på godt arbejdsmiljø
  • have rimelig belastning i vagterne

- så har vi en ledig afdelingslægestilling til besættelse snarest eller efter aftale.
Stillingen er placeret inden for alle ansvarsområde i HLK anæstesi, - dvs. akutte og elektive operationer inden for hjerte- lunge- og karkirurgi, samt varetagelse af stuegangsfunktion og vagt på mindre intensivt opvågningsafsnit (6 senge).   
Afdelingslægen vil indgå i 8-skiftet tilstedeværelsesvagt på hverdage og rådighedsvagt i weekenden. I vagtperioden er der desuden tilknyttet en overlæge i rådighedsvagt på hverdage og i weekenden.
HLK Anæstesi yder årligt anæstesi til ca. 1.000 hjerteoperationer (voksne patienter), herunder CABG og klapoperationer, 900 thorax operationer og 600 karoperationer. En del af operationerne foregår i billeddiagnostisk regi i tæt samarbejde med kirurger, kardiologer og radiologer.
Afdelingen har højt specialiseret funktion for håndtering af ekstrakorporal membran oxygenering (ECMO) i forbindelse med visitation, stabilisering, transport og behandling af patienter med akut lungesvigt.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring i de forskellige anæstesier/funktioner i dagtiden og deltagelse i vagt efter 1 måned og forudgået af følgevagt
  • 2-årigt uddannelsesprogram, som vil bringe dig gennem hele paletten af thoraxanæstesi, enten med henblik på videre specialisering, eller som et solidt afsæt til anden anæstesiologisk virke.
  • God oplæring i transthorakal- og transøesofagal ekkokardiografi, lungeultralyd og ultralydsvejledte blokader
  • Mulighed for deltagelse i afdelingens meget aktive kirurgiske og anæstesiologiske forskningsmiljø
  • Gradvis tildeling af selvstændige ansvarsområder
  • En spændende afdeling som er fusioneret med kirurgisk afdeling. Afdelingen er kendetegnet ved meget høj faglighed, stærke tværfaglige teams og et godt samarbejdsklima mellem alle faggrupper
  • Personalenær ledelse med fokus på godt arbejdsmiljø    

Vi efterspørger hos dig som kollega

  • Speciallæge i anæstesi
  • Interesse for anæstesi og postoperativ behandling til komplekse hjerte-, lunge- og karkirurgiske procedurer
  • Viljen og evnen til at vægte og prioritere et godt tværfagligt samarbejde
  • Interesse for at undervise bedside og teoretisk for sygeplejersker og HU-læger 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos cheflæge Lars Folkersen på mail larsfolk@rm.dk eller tlf. 3091 0681, ledende overlæge Niels Hjørnet på mail nielhjoe@rm.dk eller tlf. 3091 1081 eller afdelingslæge Søren Smith Bisgaard på mail s.h.smith@rm.dk eller tlf. 3091 0685.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Ansøgere skal derfor i deres ansøgning forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for kompetenceområderne.
Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes elektronisk.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist er d. 23. juni 2024. Samtaler afholdes i uge 26, 2024
 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge
Tiltrædelse: 01-10-2024
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Søren Smith Bisgaard Afdelingslæge
Telefon (Primær kontakt): 3091 0685
Kontakt: Ledende overlæge Niels Hjørnet
Telefon: 3091 1081
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk