Afdelingslæge til Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Vi søger en speciallæge i akutmedicin, gerne nyuddannet, til vores velfungerende og engagerede team af speciallæger i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens med ansættelse 1. september 2024 eller efter aftale.

Vi har et attraktivt arbejdsmiljø med fokus på godt og nærværende tværfagligt samarbejde og høj grad af psykologisk sikkerhed. Du får mulighed for at samarbejde med et stærkt plejeteam, der består af fagligt dygtige sygeplejersker, som samlet har en stor erfaring med akutte uafklarede patienter.

Stillingen indebærer en unik mulighed for, sammen med vores specialansvarlige sygeplejerske, at indgå i udviklingen af vores akut ambulante funktion og være med til at definere fremtidens akutmedicinske behandlingstilbud.

Du vil blive en del af vores onboarding koncept, få tilknyttet en mentor og blive grundigt introduceret til arbejdet i Akutafdelingen. Sammen med din introduktionsansvarlige speciallæge vil I udarbejde et individuelt tilpasset introduktionsforløb med udgangspunkt i dine kompetencer og tidligere erfaring med det akutte arbejde. 

Akutafdelingen har et unikt uddannelsesmiljø. I Horsens uddanner vi KBU-læger, hoveduddannelseslæger i geriatri, almen medicin og ikke mindst introduktions- og hoveduddannelseslæger i akutmedicin. 

Du skal medvirke til at uddanne morgendagens specialister, men vi lover dig samtidigt, at du vil blive uddannet- og få stor rutine i håndtering af akutte medicinske og akutte kirurgiske tilstande. Vi har stort fokus på livslang læring og vægter den fortsatte uddannelse og udvikling af vores speciallæger højt.

Regionshospitalet Horsens og Akutafdelingen arbejder aktivt med anbefalinger fra "Vælg Klogt" samt arbejder aktivt med at til vælge og fravælge udredning og behandling, så vi sikrer de bedste patientforløb og den bedste anvendelse af sundhedsvæsnets ressourcer.

Vi har cirka 37.500 patientkontakter hvert år. Det kan give travle hverdage, hvor du både skal lære ledelse af de enkelte patientforløb og akutte kald, samtidigt med, at du får styrket dine organisatoriske kompetencer i tværfaglig taktisk ledelse af afdelingens og hospitalets samlede ressourcer for at sikre de bedste patientforløb parallelt med et højt flow.

Vi tror på, at alle skal turde at ventilere glæder og bekymringer for hinanden. Vi arbejder aktivt med opbyggelse af psykologisk sikkerhed.

Vi tilbyder dig en lyttende og tilgængelig ledelse og gode dedikerede kollegaer. Vi ønsker ærlig og ordentlig gensidig feedback.

Og ikke mindst tilbyder vi stor fleksibilitet i vagtplanlægningen med udbredt mulighed for at opfylde mange af dine ønsker og behov.

Vi forventer, at du:

  • Ønsker at uddanne og uddannes
  • Er speciallæge i akutmedicin 
  • Evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Er ordentlig, konstruktiv og venlig i din kontakt med kollegaer
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø på et travlt akuthospital
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning 
  • Har et ønske om at dyrke både forløbsledelse og taktisk ledelse

Du kan forvente at få et job med:

  • Stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • Faglig og personlig udvikling
  • Glade og positive kollegaer
  • En ledelse, der er nærværende og inddragende 
  • Faglig udvikling

Så er du speciallæge i akutmedicin eller HU læge i sidste det af din uddannelse, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Vi er fleksible i forhold til start tidspunkt. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af yngre læger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
 

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Klaus Birkelund Johansen på 51626908.

 Ansøgningen
Ansøgningen kan struktureres omkring speciallægens 7 roller. Send din ansøgning elektronisk via nedenstående link, vedlagt relevante bilag.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
Ansøgningsfristen 17. juni 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. juni 2024 .

Vi ser frem til at høre fra dig.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge
Tiltrædelse: 01-09-2024
Arbejdssted: Regionshospitalet Horsens
Afdeling:
Akutafdelingen, læger
Lokation: Sundvej 30, 8700, Horsens
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Klaus Birkelund Johansen Cheflæge
Telefon: 51626908
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk