Vil du være med til at styrke et stærkt Fogedvænget i Hedensted?
På Fogedvænget arbejder vi målrettet med at styrke vores faglige fundament og skabe tydelige, bæredygtige rammer for et højt specialiseret døgntilbud til børn og unge. Vi søger en engageret og fagligt stærk afdelingsleder, der med nærvær, tydelighed og et stærkt samarbejdsfokus kan sikre struktur i hverdagen og understøtte en høj faglig kvalitet, der skaber tryghed, trivsel og udvikling for børn og unge på Fogedvænget.
Om Fogedvænget
Som en del af Specialområde Børn og Unge (SBU) i Region Midtjylland er Fogedvænget et højt specialiseret døgntilbud i Hedensted for børn med autisme og kognitive funktionsnedsættelser. Fogedvænget har også en intern skole, hvor flere af børnene går i skole sammen med dagelever fra nærområdet.
Vi tilbyder et miljø præget af struktur, tryghed og lav stimuli, hvor børnene mødes med tydelighed og høj faglighed. På Fogedvænget anvender vi bl.a. følgende pædagogiske metoder og tilgange; LA2U, Tegn til tale, ASK, Low Arousal og konfliktnedtrappende kommunikation.
Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor du sammen med Fogedvængets tilbudsleder har fokus på samarbejde og faglig refleksion, og hvor fælles ansvar er omdrejningspunktet. Med andre ord vil du som afdelingsleder på Fogedvænget – i tæt samarbejde med tilbudslederen – skulle gøre dig umage for at skabe de bedst mulige faglige og trygge rammer for nogle af de børn, som til tider kan have det sværest i livet.
I SBU er vi fælles om ledelse som fag – og du bliver derfor også en del af et stærkt ledelsesfællesskab på tværs af SBU’s tilbud.
Om stillingen
Som afdelingsleder har du en central rolle i den daglige ledelse og i at sikre høj faglig kvalitet i arbejdet med børnene og de unge på Fogedvænget. Du vil blandt andet få ansvar for at:
Du arbejder tæt på praksis og indgår aktivt i hverdagen, hvor du understøtter sammenhængen mellem indsatserne omkring kerneopgaven på Fogedvænget.
Din profil
Du er en nærværende og tydelig leder, der trives i en kompleks hverdag og motiveres af at skabe udvikling sammen med andre. Vi forestiller os, at du:
Du er nysgerrig på andres perspektiver og bidrager aktivt til et åbent og tillidsfuldt samarbejde – både i ledelsesteamet og blandt medarbejderne på Fogedvænget.
Vi tilbyder
Praktisk
Ansættelsesområde: Specialområde Børn og Unge, Socialområdet, Region Midtjylland
Tjenestested: Fogedvænget, Fogedvænget 25, 8772 Hedensted
Ansættelsesform: Fast fuldtidsstilling
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Vi forventer, at du har kørekort og adgang til bil, da møder i hele regionen forekommer. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Christian Bramsen Danielsen på tlf. 5130 4975 for yderligere oplysninger eller en uforpligtende samtale om stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.