Afdelingsleder til IKH, Høje Taastrup - Specialrådgivning for børn og unge

Vil du lede, udvikle og motivere dygtige medarbejdere, der arbejder på et af landets mest specialiserede børneområder? 

“Det er en unik mulighed for dig, der vil gøre en forskel på området og vil være med til at præge udviklingen af et af de mest specialiserede børneområder i landet” siger områdeleder for børneområdet, Tina Nørgaard Frederiksen. 

Afdelingen, som du får ansvar for, er Specialrådgivningen IKH, som varetager opgaver for Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO). Her er vores primære opgave at rådgive fagpersoner i kommuner, PPR og institutioner samt forældre til børn med komplekse psykiske og fysiske vanskeligheder – som autisme, hjerneskade eller skolevægring. Målgruppen er både førskole- og skolebørn i alderen 0-18 år.  

Bliv leder for vores afdeling i Høje-Taastrup 

Du bliver leder for afdelingen i Høje Tåstrup med i alt 13 medarbejdere. Afdelingen er en satellit til vores afdeling i Aarhus, som vi har et tæt samarbejde med. Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af psykologer, logopæder, specialpædagogiske konsulenter, ergo- og fysioterapeuter samt administrative medarbejdere. Medarbejderne er specialister indenfor hver deres faglighed, og der lægges vægt på specialisering og tværfagligt samarbejde. Medarbejderne er i høj grad selvledende i forhold til opgaveløsningen. 

Vi har brug for dig, som kan skabe en tydelig ramme og være med til at fastholde og udvikle god trivsel i afdelingen. 

Vi søger en afdelingsleder som:

  • Har forståelse for at lede selvledende medarbejdere 
  • Har en undersøgende, spørgende og tillidsbaseret ledelsesstil  
  • Er nysgerrig på medarbejdernes faglighed og perspektiver, og som gerne indgår i de fælles og tværfaglige refleksioner 
  • Ser dilemmaer og paradokser som en del af en leders vilkår 
  • Har flair for at give sparring og være rammesættende i forhold opgaveløsningen og samarbejdet i afdelingen. 
  • Har gode relationelle kompetencer og kan lede og inspirere både den enkelte og gruppen 
  • Kan tage beslutninger – også de svære 

Vi vægter vores sociale fællesskab højt og forventer, at du vil indgå aktivt i de arrangementer og sammenhænge, hvor vi har mulighed for at mødes. 

Bliv en del af et nyt ledelsesteam på området 

Du bliver en del af et nyt ledelsesteam sammen med afdelingslederen i Aarhus og vores områdeleder, Tina, som du også refererer til. Vi sparrer og samarbejder for at kunne sætte retningen for udviklingen af børneområdet. Du skal være indstillet på at være i Aarhus et par dage hver 14. dag, hvor vi mødes i ledergruppen. 

Samarbejdet i ledergruppen foregår også på virtuelle møder og på distancen. 

Det skal derfor være en drivkraft for dig, at du har lyst og kompetencer til selvstændigt at lede en satellitafdeling, og at du på distancen kan lede og sikre eksekvering af den overordnede fælles strategi på børneområdet. 

Derudover forestiller vi os, at du: 

  • Har ledelseserfaring og evt. erfaring med personaleledelse af specialister/tværfagligt personale 
  • har erfaring fra det specialiserede børneområde, PPR, socialområdet eller velfærdsområdet generelt, og gerne en faglig baggrund med afsæt i området 
  • Har erfaring med at lede processer 
  • er god til at omsætte en strategi, følge op og få ledelsesopgaverne afsluttet 
  • trives i at arbejde selvstændigt i dit ledelsesrum 

Du har et naturligt drive og ambitioner, og med din anerkendende og involverende ledelsesstil, får du energi af at understøtte medarbejderne i at lykkes med deres komplekse opgaver. 

Lidt mere om os 

Specialrådgivningen for VISO, IKH, tilbyder udredning og rådgivning vedr. førskolebørn med svære kommunikative, udviklingsmæssige, motoriske, sociale vanskeligheder og sjældne diagnoser. 

Vi er VISO-leverandør, dvs. at udredning og rådgivning gennemføres lokalt i alle landets kommuner, og at ydelserne er fuldfinansieret af VISO, Socialstyrelsen. 

Vi arbejder vi målrettet med at være dagsordensættende på vores område. Vi vil gerne kendes på følgende: 

  • Viden til gavn – vi deler vores viden og omsætter den til gavn for fagpersoner og netværk – både i de enkelte sager og på vores udbudte kurser 
  • Samarbejde på tværs – tværfagligt samarbejde internt og i sagsforløb 
  • Høj faglighed 
  • Tilgængelig  
  • Levedygtig og meningsskabende rådgivning 

Vi bygger på et fundament af: 

  • Psykologisk tryghed 
  • Strategisk kompetenceudvikling – både ift. konsulentrollen, specialisering og ”just in time”-viden 
  • Stærke tvær- og monofaglige fællesskaber med gavmild vidensdeling 
  • Fokus på arbejdsmiljø og trivsel 

Vi har et kontinuerligt fokus på vidensarbejde inden for aktuelle relevante områder. Derudover er vi aktuelt i gang med et forløb med Inpraxis ift. videreudvikling af vores konsultative praksis, ligesom vi arbejder målrettet med en fælles systematik og databaserede styringsmodeller.  

 Løn og ansættelsesforhold

Forhandles med den forhandlingsberettigede faglige organisation efter gældende overenskomst.

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen så kontakt Områdechef Tina Nørgaard Frederiksen på +45 2384 5255 eller afdelingsleder Dorte Gregersen Mørk på +45 6114 6630. 

Forventet ansættelsesproces 

  • Ansøgningsfrist: 27.oktober 2024 
  • samtale: 15.november 2024 
  • Test for udvalgte kandidater: uge 47 2024 
  • samtale for udvalgte kandidater: 25.november 2024 
  • Opstart: 1. januar, 2025 hvis muligt 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ledelse
Tiltrædelse: 01-01-2025
Arbejdssted: Region Midtjylland
Afdeling:
IKH Koordinering af Specialrådgivning Høje Tåstrup
Lokation: Banestrøget, 19, 2630, Taastrup, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Dorte Gregersen Mørk Afdelingsleder
Telefon (Primær kontakt): 6114 6630
Kontakt: Tina Nørgaard Frederiksen
Telefon: 2384 5255
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk