Det præhospitale område er i en rivende udvikling, hvilket kræver løbende og vedvarende behov for både grund-, efter- og videreuddannelse på højt fagligt niveau.
Med flere store uddannelsesinitiativer undervejs, har vi nu brug for at styrke vores organisering på området, ikke mindst for at kunne sikre gode læringsforløb for både elever, studerende og medarbejdere i Præhospitalet. Nogle af de initiativer du vil komme til at være en del af er udvikling og etablering af ny professionsbachelor i paramedicin, samt videreudvikling og kvalitetssikring af vores efteruddannelses univers “Det Præhospitale Akademi” (er du nysgerrig, kan du se lidt mere her: Det Præhospitale Akademi - Præhospitalet). Herudover vil du få en central rolle som projektleder for vores efteruddannelse i psykiatri, hvor vi over de kommende år vil skulle sikre kompetenceudvikling af alle Præhospitalets medarbejdere.
Vi tilbyder med andre ord, en spændende nyoprettet stilling, hvor der både er mulighed for at sætte sit præg, og hvor der samtidig forventes udvikling i stillingen ift. indhold og ansvarsområder.
Præhospitalet er en ung organisation i stor udvikling, hvor kulturen er præget af pionerånd og af at alle vil levere en indsats af højeste kvalitet.
Vi prioriterer nærværende ledelse, medindflydelse og godt kollegaskab, som i vores øjne er centralt for at sikre et godt arbejdsmiljø. Og som ny hos os sørger vi for at du får et individuelt introduktionsforløb ud fra dine kvalifikationer og kompetencer.
Du vil blive ansat i Uddannelse & Kvalitet, som er en stabsafdeling, der løser både uddannelses- og kvalitetsopgaver på tværs af Præhospitalet. Vi arbejder hver dag på tværs af både faglighed, kompetencer, geografier og organisationer – hvilket vi ser som en af vores helt store styrker.
Du vil blive en del af afdelingens uddannelsesklynge, og få et særligt tæt samarbejde med dine kollegaer her. Herudover vil du skulle meget arbejde sammen med vores ambulancefaglige vejledere, som i det daglige står for undervisning og vejledning af ambulancepersonalet.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten for akademikere eller overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (protokollat om kandidater).
Arbejdssted er Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N. Der må forventes møde- og uddannelsesaktivitet ude af huset, særligt i vores uddannelsesfaciliteter på Kejlstrupvej 99 i Silkeborg.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til:
Kontorchef Stine Roer Bolmgren på tlf. 4014 8320
Specialkonsulent Anne Blenstrup Larsen på tlf. 2112 1752
Du kan læse mere om
Præhospitalet på: http://www.ph.rm.dk
Samtaler finder sted Henholdsvis d 6. oktober (1. Samtale) og d. 23. oktober (2. Samtale). Går du videre fra 1. samtale, vil der være en samtale med testkonsulent d 21. oktober.
Sådan gør du
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning/søg jobbet” i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist er d. 1. oktober
Opstart den 1. december 2025 eller hurtigst muligt
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.