Anæstesisygeplejerske søges pr. 1. oktober 2006 til Dagkirurgi 1, Bedøvelse & Operation Nord, AUH

Vil du kombinere høj faglighed med et arbejdsliv i balance? 

På Dagkirurgi 1 søger vi en anæstesisygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, udvikling og patientnær sygepleje går hånd i hånd. 

Hos os får du mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af anæstesiologiske opgaver inden for ortopædkirurgi, neurokirurgi og næsekirurgi. Vi bedøver patienter fra 13 år og håndterer både ukomplicerede og mere specialiserede dagkirurgiske forløb. Du vil møde alt fra regional analgesi og sedation til generel anæstesi samt avancerede patientforløb i tæt samarbejde med kirurger og anæstesilæger. 

Som en del af Bedøvelse & Operation Nord arbejder vi kontinuerligt med udvikling af vores patientforløb. Dagkirurgi 1 er et afsnit, hvor nye idéer bliver taget alvorligt, og hvor alle bidrager til at skabe de bedste rammer for patienterne. 

 

Hvem er vi? 

Dagkirurgi 1 består af fire operationsstuer med tilhørende opvågning. Vi følger patienten gennem hele patientforløbet, præ-, per- og postoperativt. 

Vi har et tæt samarbejde med et andet dagkirurgisk afsnit, Dagkirurgi 3. 

Vores hverdag er meget forskellig, men altid med et stort ansvar for patienterne, høj faglighed, sygeplejen og hinanden.  

I afdelingen er der skønne kollegaer med stor spredning i både alder og erfaring. 

Vi har en positiv og anerkendende tilgang til hinanden med respekt for vores forskelligheder - som mennesker og faggrupper. 

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes sammen, og derfor hjælper vi alle hinanden på tværs af funktioner og opgaver ved behov, hvilket kan indebære enkelte dage i vores opvågning. 

 

Hos os får du

  • fri alle weekender og helligdage. 
  • arbejdstid primært mellem kl.7.30-16
  • stor indflydelse på egen vagtplan gennem ønskeplan
  • en hverdag med høj faglighed og spændende kirurgiske specialer
  • tæt sparring med erfarne kolleger og anæstesilæger
  • gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceudvikling
  • et positivt og hjælpsomt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i fællesskab
  • mulighed for at præge udviklingen af fremtidens dagkirurgiske patientforløb. 

 

Hvad forventer vi af dig: 

  • at du kan arbejde selvstændigt og indgå i teamsamarbejdet, hvor vi alle har opmærksom på at hjælpe hinanden
  • at du har en positiv tilgang til arbejdet, tager ansvar og vil være en del af at styrke det gode arbejdsmiljø
  • at du er interesseret i at videreudvikle sygeplejen i det dagkirurgiske forløb, reflekterer, er nysgerrig og ser muligheder
  • at du er en god sparringspartner for kollegaer og andre faggrupper, der kommer i vores afsnit.

Lyder det som noget for dig, så kom gerne forbi eller ring til os for at høre mere om stillingen.  

 

Kontakt oversygeplejerske Tina Grøn Henriksen på 2421 4372 (ferie uge 28-30), ledende overlæge Joachim Møller Frederiksen 2421 4248 eller afdelingens koordinator på tlf. 2477 8505.  


Løn- & ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation samt børneattest. 

 
Ansøgning senest onsdag d. 12. august 2026. Samtaler vil være i uge 34. 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Bedøvelse og Operation Nord
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Tina Grøn Henriksen Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 2421 4372
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk