Anæstesisygeplejerske søges til dagkirurgi 2, Bedøvelse og Operation 3. AUH

Brænder du for høj faglighed og korte patientforløb af høj kvalitet? Sætter du pris på teamspirit og arbejdsglæde, så er du den rette til vores afsnit.

Vi søger en anæstesisygeplejerske til dagkirurgi 2 fra den 1. august 2024. Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer eller andet efter aftale. Din arbejdstid vil fortrinsvis være i tidsrummet 07.30- 15.30.                 mandag til fredag. Der kan dog forekomme enkelte vagter i tidsrummet til kl. 17.00. Vi har lukket på alle helligdage og weekender. Dagkirurgien på AUH består af 4 afsnit, som hører under Bedøvelse og Operation 3.

Specialerne i dagkirurgi 2 er urologi- og mavetarmkirurgi. Flere af vore operationer inden for disse to specialer er højt specialiseret kirurgi. Dagligt opererer vi på fire operationsstuer. Vores operationer har en varighed fra 15 til 120 minutter. Vi bedøver patienter i ASA gruppe 1-4. Mange af vores patienter har høj co-morbiditet. Vi har et stort ønske om at kunne håndtere den komplekst syge patient inden for rammerne af dagkirurgi. Vi møder disse patienter positivt og ser anæstesien til dem som en spændende udfordring. Vi arbejder derfor med at opretholde kompetencerne i forhold til denne opgave, dels ved løbende undervisning og dels ved at holde et vist volumen af komplekse patienter.

DKA 2 har de seneste år arbejdet målrettet med EEG-vejledt anæstesi (LMR) og har sat os selv og vores patienter på verdenskortet. LMR foregår kun i tre lande; Danmark, Spanien og Tyskland, og ganske få afdelinger fra disse lande indgår sammen med os som ekspert brugere i EEG-guided anæstesi – en viden der over flere år er opbygget til gavn for patienterne. Vi har en del patienter der kommer hos os gentagne gange, de oplever en markant forbedring i deres samlede forløb, efter afdelingen med implementeringen har sat fokus på at undgå for dyb anæstesi, der bliver kædet sammen med en øget risiko for udvikling af post operativt delirium.

Vi vil i dagkirurgi 2 være blandt Danmarks bedste dagkirurgiske afsnit. Vi er et afsnit med 7 anæstesisygeplejersker, 3 opvågningssygeplejersker og 20 operationssygeplejersker, alle organiseret under samme funktionsledelse. Du vil indgå i et dynamisk, positivt og ambitiøst team, hvor der lægges vægt på det faglige, de menneskelige kvalifikationer, og evnen til at indgå i et fællesskab. Vores omgangstone er åben og ærlig. Vi værner om vores arbejdsmiljø, hvor hygge og sociale arrangementer vægtes højt. Nogle af vores kollegaer har mange års erfaring, mens andre er nyere i faget. Vi har en positiv indstilling til udvikling.

Vi er uddannelsessted for anæstesikursister, sygeplejestuderende, medicinstuderende og paramedicinere

Hos os bliver du en del af

  • Et fagligt og socialt fællesskab.
  • En engageret og nysgerrig personalegruppe.
  • Et afsnit hvor der er kort fra tanke til handling.
  • Et afsnit hvor patient og patientforløb er i fokus.
  • Et afsnit med stor team spirit, hvor vi har fokus på at spille hinanden gode.
  • Et afsnit hvor du har mulighed for at få indflydelse på den faglige udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til humor, og hvor vi har fokus på din trivsel.

Vi ønsker en kollega der

  • Er uddannet anæstesi sygeplejerske.
  • Vil engagere sig i afsnittet.
  • Vil indgå i tværfagligt teamsamarbejde.
  • Er positiv og besidder gode samarbejdsevner.
  • Har lyst til at sætte fokus på og varetage hele patientforløbet.
  • Vil deltage aktivt i kvalitets- og udviklingsarbejde samt uddannelsesopgaven.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Stillingsopslaget løber til den 10. juni 2024. Har du lyst til se vores afsnit eller bare at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Helle Sigvardt på 2477 8546 eller på mail:hesigv@rm.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-08-2024
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Bedøvelse og Operation Øst
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Helle Sigvardt Oversygeplejerske
Telefon: 2477 8546
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk