Audiologiassistent eller Audiolog eventuelt med HA teamkoordinatorfunktion søges til Audiologisk Klinik, Øre-, Næse- og Halskirurgi ved Aarhus Universitetshospital

Har du lyst til en kop kaffe og en uforpligtende snak om et muligt job hos os? 

På Audiologisk Klinik ved Øre-, Næse- og Halskirurgi på Aarhus Universitetshospital vil vi gerne invitere dig på en kop kaffe, hvis du er audiologiassistent eller teknisk audiolog – og måske endda er nysgerrig på rollen som HA‑teamkoordinator. 

Vi er et stærkt og engageret fagligt fællesskab, og vi leder nu efter en nye kollegaer, som har lyst til at arbejde med audiologiske målinger, høreapparattilpasninger og det brede spektrum af opgaver, der følger med i en moderne Audiologisk Klinik. Hvis du er interesseret, vil vi meget gerne fortælle mere om både hverdagen og udviklingsmulighederne hos os. 

Hvis du kunne se dig selv i en koordinerende rolle, fortæller vi også gerne om HA‑teamkoordinatorfunktionen. Her arbejder man tæt sammen med teamkoordinatorerne for CI og AVT, sekretariatet og funktionsledelsen – og der er selvfølgelig afsat tid og tillæg til funktionen. 

Vi giver gerne en rundvisning på vores hovedafdeling i Aarhus C og kan også fortælle om arbejdet på vores lokalklinikker i Randers, Horsens og Evald Krogs Gade samt i øreambulatorierne på Randers Regionshospital og Øre-, Næse- og Halskirurgi, Skejby. 

Vi vil gerne møde dig hvis du  

  • er uddannet audiologiassistent eller teknisk audiolog, der har en betydelig praktisk erfaring udover uddannelsespraktik 
  • kan din audiologi og mestrer alle de audiologiske målinger, der er nødvendige i forbindelse med diagnostik/differentialdiagnostik
  • har erfaring med høreapparattilpasning, så du hurtigt kan træde til eller har faglig interesse i at opbygge kompetencer indenfor
  • sætter fagligheden højt og bidrager til vores fælles faglige udvikling 
  • arbejder selvstændigt, men sætter pris på at være en del af et team 
  • har en konstruktiv og positiv tilgang til dit arbejde, dine kollegaer og afdelingens patienter 
  • bidrager til god tone og humor samt et godt socialt fællesskab, så opgaver løses bedst muligt 
  • er hjælpsom og serviceorienteret med patienten for øje 
  • deltager aktivt i at sikre et godt arbejdsmiljø og bidrager til at forbedre egen arbejdssituation 
  • kan holde hovedet koldt i en travl hverdag  

Hvis du er interesseret i HA teamkoordinatorfunktionen, vil vi gerne møde dig hvis du 

  • er initiativrig, ansvarsfuld, har gå på mod og ikke er bange for at prøve nye tiltag i forbindelse med patientbehandlingen
  • sætter fagligheden højt og bidrager til afdelingens faglige udvikling ved at opsøge og udvikle viden
  • bidrager til et godt læringsmiljø og indgår i drøftelser på HA teammøder og andre relevante fora
  • arbejder ud fra en bevidsthed om at egen arbejdsindsats spiller en rolle i en større organisatorisk sammenhæng
  • bidrager til det tværfaglige samarbejde både internt og eksternt via koordinering, information og fleksibilitet
  • er en god facilitator og kan kommunikere konstruktivt og positivt med patienter, pårørende og kollegaer
  • arbejder selvstændigt, men sætter på, at være den del af et team.

Hvem er vi? 

Vi er omkring 50 medarbejdere med mange fagligheder – audiologiassistenter, audiologer, audiologopæder, sygeplejersker, ingeniører, hørepædagoger, ototeknikere, sekretærer og læger. Vi arbejder med både højt specialiserede udredningsopgaver og almindelig høreapparatsbehandling på vores afdelinger i Aarhus, Randers og Horsens. 

Vi tilbyder

  • Variation i arbejdet, der som udgangspunkt veksler mellem audiometrier, tilpasning og justering af høreapparater, høreapparatsvejledning og andre opgaver relateret til høreapparatsbehandling.
  • Tværfaglig og kollegial sparring.
  • Engagerede og kompetente tværfaglige kollegaer, som vægter det gode samarbejde og videndeling højt. 
  • Oplæringsforløb efter behov af både intern og ekstern undervisere. 
  • En afdeling i forandring og udvikling, hvor der er lydhørhed og åbenhed for gode idéer. 
  • Stor patientkontakt og dermed et stort ansvar i patientforløbet. 
  • Undervisning og tæt samarbejde med repræsentanter fra høreapparatproducenterne. 

og som HA-teamkoordinator 

  • Tæt fagligt sparring med AVT og CI teamkoordinatorer, sekretær med koordinerende funktion og funktionsledelsen 
  • En organisation med mange snitflader og en klar forventning om, at vi overholder måltal og kvalitetskravene samt arbejder ud fra "Veldrevet Klinik i Transformation" og strategien for AUH. Alt sammen vigtige elementer i arbejdet for at optimere arbejdsgange og dermed patientforløb. 

Lyder det interessant? 

Så kom forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak – vi vil meget gerne høre mere om dig og fortælle dig om os.  

Ring til klinikleder Caroline Dalgaard på 23 43 45 60 eller skriv til følgende mailadresse carodalg@rm.dk 

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2026 eller efter aftale og er en fuldtidsstilling. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

Hvis du ønsker en funktionsbeskrivelse på HA teamkoordinator funktionen, er du også velkommen til at kontakte klinikleder Caroline Dalgaard carodalg@rm.dk 

Der afholdes samtaler løbende.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Audiolog, Audiologiassistent
Tiltrædelse: 01-05-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Øre-, Næse- og Halskirurgi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Caroline Christine E Dalgaard Klinikleder
Telefon (Primær kontakt): 2343 4560
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk