Bagerlærling til HE Midt Køkken – Hospitalsenhed Midt, Viborg

Har du lyst til at lære et solidt håndværk og blive en del af et fagligt stærkt og engageret team? HE Midt Køkken søger 1-2 bagerlærlinge med gåpåmod, energi og interesse for bagværk. Tiltrædelse er den 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.

Om uddannelsen
Som bagerlærling hos os bliver du en del af bageriets daglige produktion, hvor du under vejledning af erfarne bagersvende vil blive oplært i alle aspekter af faget – herunder:

  • Fremstilling af brød og kager
  • Håndtering af råvarer
  • Tilvirkning og egenkontrol
  • Planlægning og produktionsforståelse

Du vil få en grundig og alsidig oplæring i et trygt og støttende læringsmiljø, hvor vi prioriterer vores elever højt.

Vi forventer, at du:

  • Udviser engagement og nysgerrighed for faget
  • Er mødestabil og ansvarlig
  • Trives i teamsamarbejde og bidrager positivt til fællesskabet

Bestået GF2 er en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 03.00 – 14.00. Der er i øjeblikket ingen weekendarbejde.

Vi tilbyder:

  • Et godt og inkluderende læringsmiljø med fokus på faglig udvikling
  • Tæt samarbejde med bagersvende, mentor og praktikvejleder
  • Et stærkt fællesskab med øvrige elever – herunder 1 bagerlærling og 8 ernæringsassistentelever
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, bæredygtighed og trivsel

Om HE Midt Køkken
HE Midt Køkken består af et centralt produktionskøkken i Viborg samt tre kantiner med delvis egenproduktion på Regionshospitalet Viborg, Silkeborg og Hammel Neurocenter. Hver dag tilbereder vi mad til ca. 700 patienter og 1000 medarbejdere fordelt på flere matrikler.

Vi er ca. 56 fuldtidsansatte med forskellige kostfaglige baggrunde, som sammen skaber et godt arbejdsmiljø med fokus på fællesskab, kvalitet og bæredygtighed. Vores bageri leverer friskbagt brød til hele Hospitalsenhed Midt, og vi er stolte af vores høje faglige standard og passion for håndværket.

Se mere om Servicecentret her: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/servicecentret/ 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Service centret.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af køkken, Tom Dessau på tlf. +4578442220

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 17. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af uge 48, 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Elev og lærlinge
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg
Afdeling:
Køkken
Lokation: Heibergs Alle, 8800, Viborg, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Tom Dessau Leder, HEM køkken
Telefon (Primær kontakt): +4578442220
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk