Da en af vores sekretærer skal på barsel, søger vi en barselsvikar til Koncern Kvalitet pr. 1. marts 2026.
Stillingen er en fuldtidsstilling i kontoret Kvalitet og Lægemidler i Koncern Kvalitet. Du vil blive en del af et kontor med 20 engagerede og dygtige medarbejdere, som alle brænder for at gøre en forskel.
Kvalitet og Lægemidler er en klassisk stabsafdeling men er også kvalitetsafdeling for hele praksissektoren, herunder MidtKraft, kvalitetsenheden for Almen Praksis.
Vi udvikler og understøtter kvaliteten inden for praksisområderne i tæt samarbejde med vores faglige konsulenter samt andre afdelinger i regionen, hospitaler og kommuner. Vi har tilknyttet praktiserende læger, fysioterapeuter, en kiropraktor og en psykolog som konsulenter, som vi arbejder sammen med om kvalitetsarbejdet på de forskellige praksisområder.
Dine opgaver
Du vil blive ansat som sekretær, hvor du har en tovholderfunktion for flere teams i kontoret. Derudover er der opgaver inden for mindre datatræk, kursusadministration, planlægning af møder i og udenfor huset samt diverse udviklingsopgaver.
De væsentligste opgaver er at:
• Koordinere og løse forskellige opgaver i de teams, du er tilknyttet
• Trække mindre datarapporter
• Indsamle og udarbejde dagsordener til teammøder
• Planlægge kurser og temadage
• Løse ad hoc-opgaver
Vi søger en kollega som:
• Har flair for datatræk
• Har erfaring med kursusadministration
• Er god til IT og diverse IT-programmer
• Har overblik og har styr på detaljen
• Er fleksibel, initiativrig og serviceminded
• Har humor og lyst til at samarbejde med forskellige faggrupper
Vi tilbyder dig:
• En spændende hverdag med mange forskellige opgaver i en organisation, der lægger vægt på høj faglig kvalitet
• Selvstændighed med mulighed for at præge opgaveløsningen
• Mulighed for faglig og personlig udvikling
• En mangfoldig arbejdsplads med højt til loftet og godt humør
• Fleksibel arbejdstid
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende HK-overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Tjenestested er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Vikariatet ønskes besat 1. marts 2026. Vikariatet forventes at udløbe pr. 31. januar 2027.
Ansøgningsfrist er den 5. januar 2026. Samtaler forventes afholdt den 15. januar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karen Pedersen på tlf. 4021 7973 eller sekretær og tillidsrepræsentant Mette Lybæk Kristensen på tlf. 2051 9029.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.