Barselsvikariat som digital læringskonsulent

Har du multimedieteknisk flair, og kan du være drivkraft for produktionen af undervisningsmaterialer i form af grafik, video og lyd? Er du dygtig til at skabe sammenhæng mellem de læringsmæssige ambitioner og de tekniske muligheder? Så er det måske dig, vi mangler i et 1-årigt vikariat som digital læringskonsulent i Præhospitalet.  

Præhospitalet har ansvaret for at sikre hurtig hjælp til akut syge og tilskadekomne patienter. Vi driver regionens ambulancer, akutlæge- og paramedicinerbiler, AMK-vagtcentralen, Lægevagtens Natberedskab og Sundhedsberedskabet. Vi er en organisation i rivende udvikling, hvilket kræver vedvarende stort fokus på og arbejde med kompetenceudvikling af præhospitale medarbejdere. Det gør vi blandt andet via vores efteruddannelsesunivers “Det Præhospitale Akademi” , hvor der også er opgaver for vores digitale læringskonsulent.  

Stillingen er forankret i Uddannelse & Kvalitet, som er en stabsafdeling, der går på tværs af Præhospitalet. Vi står for efteruddannelse for en stor del af de præhospitale medarbejdere og understøtter arbejdet med grunduddannelserne. Herudover understøtter vi organisationen i arbejdet med data, kvalitet- og patientsikkerhed, samt forbedringsprojekter og det tværsektorielle samarbejde. Vi arbejder hver dag på tværs af både faglighed, kompetencer, geografier og organisationer,  hvilket vi ser som en af vores helt store styrker.   

I denne stilling vil du blive en del af afdelingens uddannelsesklynge, og du vil få et særligt tæt samarbejde med dine kollegaer her. Herudover vil du skulle arbejde sammen med vores ambulancefaglige vejledere, som i det daglige står for undervisning og vejledning af ambulancepersonalet, samt ledere og nøglemedarbejdere i de øvrige afdelinger, som har brug for din hjælp til udvikling og produktion af digitale lærings- og formidlingsmaterialer.   

Hvad kan du få hos os?  

  • Høj faglighed: Præhospitalet er en organisation i stor udvikling, hvor alle ønsker at levere en indsats af højeste kvalitet.  
  • Et stærkt fællesskab: Vi prioriterer synlig ledelse, medindflydelse og et godt arbejdsmiljø, fysisk som psykisk. Vi hjælper hinanden – også når vi til tider løber stærkt - og vi har fokus på, at vi skal have det sjovt og udvikle os undervejs.  
  • Mulighed for at sætte en retning: Vi har højt til loftet og korte beslutningsprocesser, og der er i høj grad plads til at tage et selvstændigt ansvar.  
  • En grundig onboarding: Du får et individuelt introduktionsforløb ud fra dine kvalifikationer og kompetencer. Derudover forventer vi et godt overlap med din kollega, som går på barsel.  

Dine opgaver  
Du vil som digital læringskonsulent blive ansvarlig for produktion og distribution af bl.a. videoer, e-læringsmaterialer, podcasts, webinarer og grafiske materialer. Produkterne laves altid i et samarbejde med dem, der har den faglige indsigt, og oftest vil de materialer, du laver, skulle anvendes i sammenhæng med tilstedeværelsesundervisning (enten før, under eller efter). Da Præhospitalet er geografisk spredt udover hele regionen, har vi dog også et stort behov for at kunne formidle viden uden for undervisningslokalet. Derfor anvender vi i stigende grad podcasts, webinarer mv. til bl.a. at understøtte implementering af nye retningslinjer og behandlingsmuligheder.  

En del af dine opgaver vil være at hjælpe kollegaer og ledelse med produktion af slides, plakater, handouts samt figurer og illustrationer, som kan hjælpe med at få deres budskaber til at stå skarpt til bl.a. møder, oplæg, workshops og lignende.   

Dine mere konkrete opgaver vil blandt andet være: 

  • Produktion og formidling af podcasts, webinarer og digitale oplæg 
  • Produktion, revidering, opsætning og distribution af e-læring 
  • Produktion af grafik, infografikker, flowcharts og præsentationer 
  • Produktion af video, foto og øvrige visuelle materialer 
  • Udvikling af visuelle koncepter til undervisning, projekter og organisationsarbejde 
  • Rådgivning og understøttelse af ledelse og kolleger i visuel kommunikation og digital formidling 
  • Materialer og samarbejde om indholdet på hjemmesiden til Det Præhospitale Akademi    
  • Administration i Plan2learn af e-læring og video 

Din profil 
For at kunne varetage opgaverne i stillingen er det centralt, at du er teknisk og digital dygtig, er klar på at kaste dig ud i at lære nyt, og at du er hurtig til at sætte dig ind i nye tekniske løsninger.  

Vi forestiller os, at du:  

  • Har en relevant uddannelse som multimediedesigner eller kandidat i Læring & IT, IT-didaktisk design eller Digital Design.  
  • Har erfaring med produktion af digitale lærings- og formidlingsprodukter, fx webinarer, grafik, læringsvideoer og lign. 
  • Har erfaring med administration i et LMS (Learning management system), gerne Plan2learn 
  • Har gode didaktiske evner i en digital kontekst og kan vejlede dine kollegaer i det, du ved 
  • Er nysgerrig og åben for andres perspektiver og god til at samarbejde på tværs af fag og niveauer 
  • Motiveres af at være i en organisation med fart på og kan håndtere opgaver og processer, der kører parallelt. 
  • Er fleksibel, selvstændig og stabil med evne til selv at prioritere din tid og dine opgaver. 

 
Løn og ansættelsesforhold 
Ansættelsen er en 37 timers tidsbegrænset stilling i Uddannelse & Kvalitet i Præhospitalet med reference til kontorchef Stine Roer Bolmgren. Vikariatet løber fra 1. juni 2026 – 1. juni 2027. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst. 

Arbejdsstedet er Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N.  

Yderligere oplysninger 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til:  

Digital læringskonsulent Lise Emilia Duelund Eriksen på tlf. 61 50 61 84 

Kontorchef Stine Roer Bolmgren på tlf.: 40 14 83 20  

Du kan læse mere om 
Præhospitalet på: http://www.ph.rm.dk 
  
Samtale finder sted  20. april 2026 i Aarhus.   

Sådan gør du 
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning/Søg jobbet” i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag. 
 
Ansøgningsfrist: 12. april 2026 
Opstart  1. juni 2026     


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger
Tiltrædelse: 01-06-2026
Arbejdssted: Præhospitalet
Afdeling:
Præhospitalet, Uddannelse og Kvalitet
Lokation: Olof Palmes Allé, 34, 8200, Aarhus, Denmark
Beskæftigelsestype: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Lise Emilia Duelund Eriksen Digital Læringskons
Telefon (Primær kontakt): 61 50 61 84
Kontakt: Stine Roer Bolmgren
Telefon: 40 14 83 20
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk