Bioanalytiker søges til afsnit 1 ved Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en bioanalytiker med flair for teknologi og teamwork til en fast stilling, indtil videre med funktion som specialist, på Nuklearmedicin og PET, Afsnit 1, pr. 01.06.2025 eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.

Om afdelingen

Du vil blive en del af et dynamisk, tværfagligt team bestående af bioanalytikere, elektronikteknikere, serviceassistenter, sekretærer, fysikere, kemikere, ingeniører, radiografer og læger.

Vores afdeling arbejder med forskning, patientdiagnostik og terapi ved brug af radioaktive sporstoffer. 
Vi tilbyder en udfordrende og varieret hverdag, hvor samarbejde og vidensdeling er i højsædet.

Dine opgaver

Superbruger i NUK-produktion er den produktionsansvarliges højre hånd.

Som superbruger vil du:

  • sikre drift af NUK-produktioner, for både almindelige Tc-præparater og terapier, i samarbejde med den produktionsansvarlige
  • have overblik over dagens opgaver
  • sikre at morgenfarmaci-produktionen foregår efter planen
  • sikre at terapistoffer er bestilt, leveret og tilgængelige
  • sørge for udarbejdelse og ajourføring af produktionsrelaterede e-dok dokumenter 
  • deltage i relevante møder og fora
  • oplære nye medarbejdere inden for NUK-området
  • udføre andre produktionsrelaterede ad-hoc opgaver.

Af andre opgaver kan bl.a. nævnes:

  • aseptisk fremstilling og kvalitetskontrol af radioaktive sporstoffer til diagnostik, 
    terapi og forskning
  • kvalificering af lokaler og udstyr, herunder mikrobiologiske tests og partikeltælling
  • deltage i den generelle laboratoriedrift, såsom bestilling af varer og opfyldning af forbrugsvarer. 

Vi tilbyder

  • et spændende og udviklende arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at forme fremtiden i en højteknologisk afdeling
  • adgang til nyt og moderne udstyr i arbejdet med avancerede nuklearmedicinske metoder
  • gode kolleger med et godt humør og et stærkt fællesskab.
  • en hverdag, hvor patienten altid er i centrum, og hvor du kan gøre en forskel gennem dit arbejde
  • funktionsbeskrivelse for NUK-superbruger, er under udarbejdelse og kan rekvireres efter aftale.
    Da du ligeledes skal deltage i den generelle laboratoriedrift, kan denne funktionsbeskrivelse ses her:
    Funktionsbeskrivelse for bioanalytiker/laboratorietekniker med kemifunktion
     

Vi forventer, at du

  • er autoriseret bioanalytiker med erfaring i NUK-Farmaci for både Tc-præparater og terapier
  • har kendskab til specialet fra en Nuklearmedicinsk afdeling 
  • har kendskab til kvalitetskontrolmetoder som HPLC, GC og TLC
  • har erfaring med fremstilling af radioaktive lægemidler
  • har erfaring med arbejde i et GMP-kontrolleret laboratorium
  • er udadvendt, har et positivt sind og trives med at samarbejde på tværs af faggrupper
  • har gode IT-kundskaber og arbejder omhyggeligt og præcist
  • er initiativrig, omstillingsparat og har en stærk lyst til at lære
  • er en teamplayer og ønsker at bidrage til et positivt arbejdsmiljø.

Arbejdstid

Du vil primært arbejde i dagtimerne fra kl. 07.00 til 14.30. 

 Er du klar til at tage del i et spændende og innovativt arbejdsområde, hvor du virkelig kan gøre en forskel? Så send os din ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig!

Du er velkommen til at kontakte konstitueret overbioanalytiker, Malene Filt på 5143 7628 eller på malese@rm.dk eller produktionsansvarlig kemiker, PM, Hélène Audrain på 4026 8427 eller på mail heleaudr@rm.dk, hvis du har yderligere spørgsmål.

 Ansøgningsfristen er den 15.05.2025, vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 21, 2025.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for faggruppen.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation, ligesom der må påregnes en prøvetid på tre måneder.

Din ansættelse vil være på Nuklearmedicin og PET, AUH, med foreløbig tjeneste i Afsnit 1.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Bioanalytiker
Tiltrædelse: 01-06-2025
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Nuklearmedicin og PET
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Malene Filt Konst.overbioanalyt.
Telefon (Primær kontakt): 5143 7628
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk