Bioanalytiker søges til Hæmatologisektionen på Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en bioanalytiker til Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital. 

I Hæmatologisektionen er der en fast stilling til besættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale. 

Vi tilbyder

En fantastisk sektion hvor vi vægter tryghed og medmenneskelig omsorg meget højt. Vi vil det gode samarbejde og lægger vægt på en uhøjtidelig tone og en positiv tilgang til arbejdet, der smitter af på kolleger og patienter. 

Arbejdsopgaver

I Hæmatologisektionen veksler arbejdsopgaverne mellem analysearbejde i laboratoriet og prøvetagning både i vores prøvetagningsenheder og på de kliniske afdelinger. Vi deler EKG- og prøvetagningsopgaven i den sydlige del af hospitalet i samarbejde med fire andre sektioner. 

I Hæmatologisektionen, som er en del af 24-7 laboratoriet, vil du blive en del af et team på 20 engagerede bioanalytikere, der sætter faglighed, kvalitet og udvikling meget højt. Størstedelen af analyserne foretages på automatiserede udstyr, der er koblet op på en båndløsning. Hæmatologiske kvantiteter analyseres på Sysmex XN9000, HbA1c analyseres på Capillarys udstyr, og allergianalyser på Phadia. 

Derudover udføres manuel differentialtælling og viskositetsmåling. Endvidere udføres den højtspecialiserede funktion udredning af Hæmoglobinopatier og diagnostik af Sfærocytose.

I Hæmatologisektionen deltager vi i vagter døgnet rundt alle årets dage. Vagtarbejdet består dels af prøvetagning på de kliniske afdelinger dels analysearbejde i vores 24-7 laboratorie. 

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer 

  • Er autoriseret bioanalytiker
  • Bevarer ro og overblik, også når det går stærkt
  • Er omhyggelig, ansvarsfuld, loyal, arbejdsom og fremmødestabil
  • Kan lide patientkontakt
  • Er en god kollega, der har fokus på alles arbejdsmiljø
  • Taler og skriver dansk
  • Erfaring er en fordel, men ikke et krav, da oplæring vil finde sted. 

Blodprøver og Biokemi

Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital har mere end 300 medarbejdere. Vi har årligt omkring 1,4 millioner patientkontakter og afgiver omkring 13 millioner analysesvar. Ydelserne udføres for hospitalets kliniske afdelinger og områdets praktiserende læger. En række specialanalyser udføres også for andre sygehuse.

Fælles for alle sektioner er, at prøvetagning på ambulante og indlagte er en kerneopgave og prioriteres højt.

I afdelingen prioriteres et godt arbejdsmiljø højt, og aktuelt er der en særlig indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø, som alle medarbejdere forventes at bidrage positivt til.

Ansøgning

Har du lyst til at være en del af vores sektion, der satser på at levere høj kvalitet med patienten i fokus, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser. Stillingen er på 37 timer pr. uge og med vagtforpligtigelse 24-7 i større og mindre grad. Mødetiden i dagtid er kl. 7.00 – 14.24. 
For at komme i betragtning skal CV og eksamensbevis inkl. karakterblad vedhæftes ansøgningen.
Ansøgere med kendskab til sektionens præanalytiske funktioner og analyseprogram foretrækkes.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.

Spørgsmål rettes til overbioanalytiker Lone Siig på lonesiig@rm.dk 

Ansøgningsfristen er den 20. juni 2024

Samtaler forventes afholdt onsdag og torsdag i uge 26.

Vi håber at høre fra dig!

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Bioanalytiker
Tiltrædelse: 01-09-2024
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Blodprøver og Biokemi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Denmark
Adresse: Aarhus Universitetshospital, Blodprøver og Biokemi, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, C312, 8200 Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Lone Siig Overbioanalytiker
Telefon (Primær kontakt): 2151 6633
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk