BIOANALYTIKER SØGES TIL KLINISK FORSKNINGSENHED I LED- OG BINDEVÆVSSYGDOMME, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst bioanalytiker til vores Kliniske Forskningsenhed (KFE)

Om stillingen

Vil du være med til at styrke klinisk forskning i led- og bindevævssygdomme? 

Som bioanalytiker i KFE får du en central rolle i vores kliniske forskningsprojekter. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af læger, projektsygeplejersker, laboranter, forskningsadministrator og studerende. Vi arbejder tæt sammen om at skabe forskning af høj kvalitet til gavn for patienter og samfund. Dit aktive medansvar har betydning for forskningsgruppen og afdelingens liv og arbejdsglæde. 

Led- og Bindevævssygdomme er en medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Vi varetager både almindelige og komplicerede forløb af disse sygdomme samt forskning og undervisning i sygdommene og deres behandling.

Den kliniske lærestolsprofessor leder forskningen i tæt samarbejde med den øvrige afdelingsledelse, afdelingens professor, de seks kliniske lektorer og forskningsaktive speciallæger. På afdelingen har vi aktuelt 5 postdocs, 6 ph.d.-studerende, tre forskningsårsstuderende, to forskningssygeplejersker, en forskningsadministrator og omkring 10 medicinstuderende ansat i forskning.

Arbejdsopgaver

Dine opgaver som bioanalytiker vil være blandede laboratorie- og administrative opgaver og bl.a. bestå af:

  • Prøvetagning, håndtering af blodprøver i kliniske studier til analyse, forsendelse eller biobank
  • Udførelse af laboratorieanalyser, bl.a. ELISA, flowcytometri, oprensning af celler
  • Ansvar for laboratorieudstyr, frysere/køleskabe og kvalitetskontrol
  • Bestilling af prøvematerialer, forsendelser og logistikopgaver
  • Kontaktperson for fryseralarm 
  • Bidrage til udarbejdelse og vedligeholdelse af procedurer og SOP’er (Standard Operating Procedures)
  • Administrative opgaver i relation til kliniske forsøg, herunder dokumentation og håndtering af queries fra sponsorer
  • Deltagelse i audits, monitoreringer og kvalitetsudvikling
  • Kommunikation med samarbejdspartnere

Vi tilbyder

  • Et attraktivt job i en afdeling med fokus på tillid, åbenhed og dialog
  • Et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med et højt fagligt niveau
  • Afvekslende opgaver i tæt samarbejde med medarbejderne i den kliniske forskningsenhed og afdelingens kliniske læger og sygeplejersker
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag i respekt for opgaveløsningen
  • Indflydelse på udbygning og processtyring i vores voksende kliniske forskningsenhed

Vi forestiller os, at du

  • Har lyst og engagement til at indgå i et forpligtende team
  • Har gode samarbejdsevner, er fleksibel og serviceorienteret
  • Kan bevare overblik, humor og venlighed i en travl hverdag
  • Er fagligt kompetent og professionel 
  • Er god til at strukturere tid og opgaver
  • Er god til planlægning, styring og koordinering med blik for både detaljen og helheden
  • Er ansvarsfuld, systematisk, og selvstændig
  • Har IT-kompetencer med interesse og flair for nye systemer
  • Har dokumenterbare mundtlige og skriftlige engelskkundskaber 

Stillingen er gennemsnitligt 30 timer/uge. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag d. 16. oktober 2025, i tidsrummet 08:30–11:00. 

Yderligere information kan fås af Klinisk lærestolsprofessor Ellen-Margrethe Hauge på ellen.hauge@aarhus.rm.dk eller telefon 2478 6025. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Bioanalytiker
Tiltrædelse: 01-11-2025
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Led- og Bindevævssygdomme
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Deltid
Primær kontaktperson:
Ellen-Margrethe Hauge Klinisk lærestolsprof.
Telefon (Primær kontakt): 2478 6025
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk