Bliv bioanalytiker hos os – en hverdag med faglighed, variation og samarbejde
Vi søger nye bioanalytikerkolleger til både faste stillinger og vikariater med tiltrædelse december 2026 eller efter aftale.
Er du snart færdiguddannet bioanalytiker og klar til at tage hul på arbejdslivet til februar 2027, vil vi også meget gerne høre fra dig.
Vikariaterne er på 6–12 måneders varighed.
Stillingerne er som udgangspunkt med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer/uge.
Alle stillinger er med deltagelse i afdelings vagtdækning.
Dagvagterne starter kl. 7 – både på hverdage og i weekender.
Alle vagter har en varighed på 8 timer, hvilket giver en fridag ca. hver 3 uge.
Du bliver en del af et afsnit, hvor vagter er en naturlig del af arbejdslivet, og hvor vi er sammen om at løfte vagtopgaven.
Du får mulighed for medbestemmelse ved placering af vagter og frihed, så du bedst muligt kan balancere arbejde og privatliv.
Hos os får du varierede arbejdsdage, hvor du veksler mellem laboratoriearbejde, blodprøvetagning og evt. øvrige funktioner som f.eks. mobiltjeneste eller donortapning.
Vi har mange forskellige opgaver, og du skal derfor trives med variation og kunne tilpasse dig dagens behov. Det kræver fagligt overblik, fleksibilitet og et godt samarbejde med dine kolleger.
Præanalyse
Prøvetagning og EKG-optagelse på hospitalets afdelinger, prøvetagningsambulatorium, satellitambulatorier, Grenå Sundhedshus, mulighed for deltagelse i Mobiltjenesten samt mulighed for at udføre distal blodtryksmåling.
De præanalytiske funktioner er en del af alle stillinger og vikariater.
Patientkontakten er ofte kort, og derfor lægger vi vægt på, at du kan møde forskellige mennesker professionelt og respektfuldt og på kort tid skabe tillid og tryghed.
Kemi
Ud over de præanalytiske funktioner bliver du en del af arbejdet i vores kemigruppe, hvor der udføres analysearbejde inden for kemi, immunkemi, udlevering af blodkomponenter og syre/base.
Hæmatologi
Ud over de præanalytiske funktioner bliver du en del af arbejdet i vores hæmatologigruppe, hvor der udføres analysearbejde inden for hæmatologi, koagulation, blodbank og syre/base.
Vi forventer, at du
er uddannet bioanalytiker
Vi tilbyder
Laboratorieenheden består af to afsnit: Blodprøver og Biokemi samt Patologi.
Afdelingen servicerer de kliniske afdelinger på Regionshospitalet Randers samt områdets praktiserende læger og speciallæger.
Den samlede stab er på ca. 125 ansatte fordelt med ca. 80 medarbejdere i Blodprøver og Biokemi og ca. 45 i Patologi. Bioanalytikerne udgør langt den største personalegruppe, men herudover er der også ansat læger, AC-medarbejdere, sygeplejersker og sekretærer.
Patologi har en produktion på ca. 30.000 histologiprøver og ca. 90.000 cytologiprøver på årlig basis. De cytologiske prøver udgøres primært af screeningsprøver fra livmoderhalskræftprogrammet. Det cervixcytologiske område er netop blevet ISO-akkrediteret.
Blodprøver og Biokemi har været ISO-akkrediteret siden 2006. Den samlede analyseproduktion er på ca. 5 mio. analysesvar om året med et bredt analyserepertoire og derudover en række specialanalyser inden for det gastrointestinale område.
Derudover har afdelingen blodbanksfunktion med donortapning i Grenå Sundhedshus og Randers Sundhedscenter samt blodprøvetagning i fire decentrale prøvetagningsenheder.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Overbioanalytiker Joan Povlsen, tlf. 20 37 39 61
Overbioanalytiker Lene Jacobsen, tlf. 20 32 94 62
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Bioanalytikere og Region Midtjylland.
Ansøgningsfrist: 28 oktober 2026.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på hospitalets hjemmeside.
Desuden kan du finde Laboratorieenheden på Instagram.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk