Bioinformatikere søges til en eller flere faste stillinger inden for personlig medicin og omics analyser, Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitetshospital tilbyder en eller flere stillinger som klinisk bioinformatiker til besættelse den 1. januar 2026 eller derefter.

I forbindelse med øgede aktiviteter inden for personlig medicin har vi behov for at styrke vores kliniske bioinformatikgruppe med en eller flere nye medarbejdere. Du vil indgå i en tæt integreret gruppe af 15 softwareudviklere og bioinfomatikere, der arbejder med løbende udvikling af bioinformatiske pipelines og IT-systemer til drift, udvikling og forskning i en klinisk diagnostisk afdeling. Vi har behov for at styrke indsatsen indenfor både human genetik og mikrobiomanalyser, hvor du vil arbejde med udviklingsprojekter og konkret dataanalyse inden for et af disse områder.

Vi tilbyder en eller flere stillinger som bioinformatiker til at styrke og løfte hele gruppen. De faktiske arbejdsområder kan derfor tilpasses de enkelte kandidaters erfaring og kompetencer.

Det akademiske miljø i MOMA er højt specialiseret og rummer en lang række fagligheder såsom molekylærbiologer, matematikere, ingeniører, bioanalytikere og læger. Du vil sammen med teamet indgå i samarbejder med vores partnere som inkluderer Nationalt Genom Center, Aarhus Universitet, andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital, samt på andre hospitaler i Danmark.

Hvem er vi?

MOMA er en tværfaglig afdeling og et af Nordens førende centre inden for molekylær diagnostik og klinisk anvendt personlig medicin. På MOMA udfører vi klinisk diagnostik ved hjælp af DNA- og RNA-sekventering. Vi står for hovedparten af diagnostiske sekventeringer i Region Midtjylland samt udvalgt diagnostik for andre regioner. Mange af disse analyser er helgenomsekventeringer. MOMA indgår i det nationale Cell-X samarbejde omkring spatial omics. Vi er desuden involveret i udvikling af farmakogenetik og flere mikrobiomstudier vha. både short og long-read sekventeringsteknologier og har omfattende forskningsaktivitet indenfor kolon-, blære- og prostatacancer, targeteret cancerbehandling, medicinske sygdomme, bioinformatik og AI. Derudover udfører MOMA regional datastøttefunktion med det formål at optimere udnyttelsen af data som en del af CONNECT - Center for kliniske og genomiske data. Læs mere om MOMA på moma.dk.

På MOMA vil du indgå i samarbejder med udviklere, kliniske akademikere, læger og bioanalytikere omkring at skræddersy løsninger til netop vores afdeling og samarbejdspartneres behov. Dette tætte samarbejde giver mulighed for nytænkende løsninger der kan gøre en reel forskel for den enkelte patient.

Vi tilbyder

  • Et spændende job med mulighed for personlig faglig udvikling.
  • Et tværfagligt miljø med gode kollegaer med stort engagement og høj faglighed.
  • En arbejdsplads med høj grad af selvudviklet software og bioinformatiske løsninger, hvor du kan gøre en forskel inden for klinisk diagnostik og forskning.
  • Et laboratorium der selv producerer data på state-of-the-art udstyr indenfor short- og long-read sekventering.
  • En dynamisk afdeling med mange interaktioner - nationalt og internationalt.
  • Samarbejde med kolleger fra andre faggrupper for sammen at finde den bedste løsning på et problem; med patienten i centrum.

Vi søger

  • En person med bred biologisk forståelse og erfaring med behandling af molekylære data. Gerne med erfaringer med bioinformatik eller statistisk analyse af store dataset, dette kan være indenfor alle humane omics lag derunder også mikrobiom eller metabolit data. 
  • Du forventes at indgå i dialog med forskere og læger, forstå behovene og omsætte dem til de rigtige løsninger
  • Erfaringer med behandling af større datamængder. Gerne med erfaringer med flere af følgende: Linux, bash, Git, Python, R, HTML, JavaScript, JQuery, PostgreSQL eller lignende teknologier. 
  • Kandidater med en baggrund indenfor bioinformatik, molekylærbiologi, datalogi, matematik, statistik eller lignende. En ph.d.-grad vægtes positivt, men er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende akademiker i bioinformatik, Ph.d. Søren Vang soervang@rm.dk telefon 7845 5362 eller cheflæge, Ph.d. Ole Halfdan Larsen ollars@rm.dk telefon 7845 5300.

Ansøgningsfrist den 29. november 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49.

Arbejdssted er Brendstrupgårdsvej 21A, 8200 Aarhus N.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger
Tiltrædelse: 01-01-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Molekylær Medicinsk Afdeling
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Søren Vang Ledende akademiker
Telefon (Primær kontakt): 7845 5362
Kontakt: ole halfdan larsen
Telefon: 7845 5300
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk