Bliv en del af fremtidens præhospitale beredskab i Skanderborg, hvor faglighed, nærhed og fællesskab går hånd i hånd

Vil du være med på et hold med en stærk faglig kultur og et godt fællesskab, som hverdag gør en stor forskel for borgerne i Region Midtjylland? På Præhospitalets base i Skanderborg søger vi lige nu 3 nye kollegaer, der vil være en del af et beredskab, som spiller en central rolle i såvel det akutte beredskab og i borgernes hverdag og de nære sundhedstilbud.

Hos os bliver du en del af et team, der hver dag rykker ud og leverer behandling på et højt niveau ved både akutte og subakutte hændelser. Du får et arbejde, hvor høj faglighed og kollegialt sammenhold er i højsædet. Vi løfter i flok - i ambulancen, på basen i Skanderborg og i hele organisationen.

Du bliver en del af et fast makkerskab på døgnvagt, og basen har altid to døgndækkende ambulancer i drift, hvilket skaber et robust og stærkt, fagligt miljø.

Hvis du vil være med til at skabe tryghed, nærhed og sammenhæng for borgere i Skanderborg og omegn, så glæder vi os til at høre fra dig.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En varieret arbejdsdag: Du vil møde komplekse og forskelligartede patientforløb. I akutte situationer skal du handle hurtigt, andre gange behandler du patienten og får lavet en behandlingsplan, så vedkommende undgår at skulle på hospitalet. Det stiller krav til dine kompetencer, og derfor får du: 
     
  • Løbende efteruddannelse: Opkvalificering er en fast del af hverdagen hos os, og du er selv med til at vælge retningen for din efteruddannelse
     
  • Nærværende ledelse: Vi prioriterer synlig ledelse og har fokus på medindflydelse, trivsel og tryghed – fysisk som psykisk
     
  • Fleksibilitet i arbejdet: Vi tilstræber at planlægge vagter med afsæt i dine ønsker og har en kultur, hvor vi vil strække os langt, for at du oplever balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Ansættelsesforhold
Du bliver ansat i Præhospitalets afdeling for ambulancer og akutlægebiler. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af en ambulancechef og en cheflæge samt en funktionsledelse med 11 funktionsledere, som varetager den daglige personaleledelse af ambulancepersonalet.

I stillingen vil du referere til funktionsleder Oliver Kring.

Hvem er du?
Du er uddannet paramediciner eller ambulancebehandler og står stærkt på dit faglige fundament. Vi leder efter dig, der:

  • Brænder for at hjælpe og levere høj kvalitet i både det akutte og subakutte
  • Vil arbejde i et miljø, hvor forandring og udvikling er en naturlig del af hverdagen
  • Bidrager aktivt til et åbent, inkluderende og løsningsorienteret samarbejdsmiljø
  • Ser værdien i både faglig fordybelse og humor i hverdagen
  • Vil være en del af en base, hvor man passer på hinanden – fagligt og menneskeligt.

Hvem er vi?
Præhospitalet har ansvaret for det præhospitale område i Region Midtjylland, og vores overordnede opgave og vision er klar: at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter.

På linje med regionens øvrige hospitaler varetager Præhospitalet både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. Her møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, som alle deler det samme mål - at levere den bedst mulige indsats og skabe tryghed og kvalitet for patienterne.

Det præhospitale område får en stadig større rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Med sundhedsreformens fokus på tidlig indsats, nærhed og let adgang til hjælp er vores funktion vigtigere end nogensinde.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med FOA.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål?
Kontakt funktionsleder Oliver Kring
olikri@rm.dk
Mobil: 40 28 51 51

Læs mere om Præhospitalet her: www.ph.rm.dk

Sådan søger du

Klik på ”Send ansøgning” nederst på siden. Her udfylder du dine oplysninger og vedhæfter en motiveret ansøgning.

  • Ansøgningsfrist: 3. juni 2026
  • Samtaler afholdes: 9. juni 2026

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Ambulancebehandler, Paramediciner
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdssted: Præhospitalet
Afdeling:
Præhospitalet, AMB/ALB - 7 Skanderborg
Lokation: Vestergade, 131, 8660, Skanderborg, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Oliver Rasmussen Kring Konst. funktionsleder
Telefon (Primær kontakt): 40 28 51 51
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk