I Blodprøver og Biokemi er vi specialister i blodprøver, men først og fremmest arbejder vi med mennesker. Vores resultater danner grundlag for diagnoser og behandling, og dit arbejde har direkte indflydelse på patienternes forløb – fra det øjeblik prøven tages, til svaret når frem til den behandlende læge. Vi er med hele vejen gennem livet – fra de første prøver under graviditet til den sidste tid, hvor værdighed fylder mest.
Vi er en døgnbemandet afdeling ved Regionshospitalet Viborg og en del af Blodprøver og Biokemi ved Hospitalsenhed Midt, som dækker Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter. Tilsammen er vi ca. 140 medarbejdere, der analyserer omkring 8 millioner analyser årligt. Vi er akkrediteret efter internationale standarder og har et moderne laboratorium med fuldautomatiseret analyseudstyr inkl. båndløsning.
Hos os definerer vi os selv som faglige, fælles og imødekommende. Vi har højt til loftet, og medledelse er i centrum – det betyder, at alle kan bidrage og tage ansvar. Der er plads til forskellighed, og vi støtter hinanden, også når opgaverne er krævende. Og ja, der er også plads til hygge og humor i hverdagen.
Dine arbejdsopgaver
Som bioanalytiker hos os får du en afvekslende hverdag, hvor du bevæger dig mellem patientkontakt og laboratoriearbejde:
Du indgår i vagt på lige fod med dine kollegaer – dag, aften, nat og weekend.
Om dig
Du har autorisation som bioanalytiker. Du er glad for patientkontakt og trives med at møde mennesker i alle aldre og livssituationer. Du er serviceorienteret og kvalitetsbevidst, og du har det overblik, der skal til for at navigere i en travl hverdag, hvor tid er afgørende for patienten.
Du er en kollega, der bidrager til det gode fællesskab. Du er mødestabil, positiv og har en humoristisk sans, der smitter. Du kan lide at gøre dig umage, og du finder energi i afvekslende opgaver, hvor ingen dage er helt ens. Du kan både organisere og planlægge selvstændigt og samarbejde tæt med andre.
Du behøver ikke have erfaring inden for området – det vigtigste er, at du er åben for at lære nyt og har lyst til at blive en del af vores afdeling.
Det tilbyder vi dig
Du bliver en del af en kollegagruppe med bred alderssammensætning og mange forskellige interesser, der glæder sig til at tage imod dig. Hos os kan du se, hvordan din indsats gør en forskel – hver eneste dag.
Vil du have et lille indblik i vores hverdag? Følg os på Instagram: @besat_af_blod
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er ledige til besættelse fra 1. september 2026. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Blodprøver og Biokemi.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse.
I uge 27 og 28 kan overbioanalytiker Camilla Holt Jones kontaktes på tlf 30573429 og i uge 29 og 30 kan overbioanalytiker Line Pagter Christensen kontaktes på tlf 24786336
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 2. august 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. august 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk