På Svalevej søger vi en ny kollega til vores højt specialiserede botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. Hos os bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder målrettet for at skabe tryghed, struktur og meningsfulde relationer for borgerne.
Hvad kan du få hos os?
Om jobbet og hverdagen
På Svalevej arbejder vi med borgere med komplekse kognitive, følelsesmæssige, adfærdsmæssige og fysiske funktionsnedsættelser. Det kræver høj faglighed, struktur og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper.
Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelse og Low Arousal-tilgangen med fokus på forebyggelse, forståelse af adfærd og refleksion i praksis. Samtidig har vi blik for det hele menneske og for at skabe et trygt og værdigt hverdagsliv for den enkelte borger.
Du bliver en del af en hverdag, hvor relationer, faglig refleksion og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af arbejdet – også når opgaverne er komplekse.
Dine opgaver
Vi søger en kollega, der…
Har en relevant faglig baggrund – f.eks. som pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent – og som enten har erfaring med eller interesse for arbejdet med voksne med komplekse behov.
Du arbejder relationsorienteret og møder mennesker med ro, respekt og tydelighed. Du kan bevare overblik i komplekse situationer og ser værdien i struktur, forudsigelighed og et fælles fagligt fundament.
Vi lægger vægt på, at du er fagligt nysgerrig og reflekterende, har lyst til at udvikle dig sammen med dine kolleger og bidrager aktivt til arbejdsfællesskabet – også når hverdagen kræver fleksibilitet og vedholdenhed.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til LA2u, Low Arousal, konflikthåndtering eller sanseregulering, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og arbejde ud fra vores faglige tilgange.
Praktisk
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi arbejder i skiftende vagter med dag-, aften- og weekendarbejde.
Ansøgningsfrist: 17. juni 2026. Vi indkalder løbende til samtaler.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Ditlevsen på telefon 5154 1449 for en snak eller en rundvisning.
Om Specialområde Hjerneskade – og Svalevej
Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. På Svalevej bor 34 voksne fordelt på fire afdelinger. Vi arbejder tværfagligt med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Hos os er der høj faglighed, tid til relationer og en kultur, hvor samarbejde og humor er en naturlig del af hverdagen.
Læs mere på Specialområde Hjerneskade
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.