Vil du have et job, hvor din indsats gør en reel forskel hver eneste dag? Trives du med en varieret arbejdsdag, gode kollegaer og et stærkt fællesskab? Så har du nu muligheden for at blive en del af Forsyning & Service på Aarhus Universitetshospital.
Vi søger en engageret serviceassistent til Medicinske Senge i Forsyning & Service Nord. Her bliver du en vigtig del af hverdagen på hospitalet, hvor du bidrager til et trygt, rent og velfungerende miljø for både patienter og personale.
En hverdag med variation og ansvar
Som serviceassistent kommer du til at arbejde på tværs af sengeafsnittene. Derfor er det vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag, hvor ingen dage er helt ens. Du får en central rolle i at sikre høj kvalitet og god service, samtidig med at du samarbejder tæt med kollegaer fra forskellige faggrupper.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen med dag- og aftenvagter alle ugens dage, inklusive helligdage. Der arbejdes hver 3. weekend.
Tiltrædelse er d. 1. november 2026 eller efter nærmere aftale.
Vi søger dig, som
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra servicefag eller arbejde med mennesker, men vi hører også gerne fra dig, der kommer fra en anden branche og søger nye udfordringer.
Hvis du ikke allerede er uddannet serviceassistent, skal du være indstillet på at gennemføre uddannelsen i henhold til gældende overenskomst.
Her kan du læse stillings- og funktionsbeskrivelsen. Du kan også møde en af vores serviceassistenter, som fortæller mere om arbejdet som serviceassistent på en sengeafdeling her.
Hos os får du
Praktisk information
Ansøgningsfristen er d. 21. oktober 2026 og vi forventer at afholde samtaler i uge 44.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Thomas Høgh Arve på telefon 2939 8406 på hverdage mellem kl. 9.00 og 12.00.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk