Bliv en vigtig del af patienternes hverdag som serviceassistent på Aarhus Universitetshospital

Vil du have et job, hvor din indsats gør en reel forskel hver eneste dag? Trives du med en varieret arbejdsdag, gode kollegaer og et stærkt fællesskab? Så har du nu muligheden for at blive en del af Forsyning & Service på Aarhus Universitetshospital. 

Vi søger engagerede serviceassistenter til Kirurgiske Senge og Medicinske Senge i Forsyning & Service Nord. Her bliver du en vigtig del af hverdagen på hospitalet, hvor du bidrager til et trygt, rent og velfungerende miljø for både patienter og personale.  

En hverdag med variation og ansvar 

Som serviceassistent kommer du til at arbejde på tværs af sengeafsnittene. Derfor er det vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag, hvor ingen dage er helt ens, Du får en central rolle i at sikre høj kvalitet og god service, samtidig med at du samarbejder tæt med kollegaer fra forskellige faggrupper.  

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen med dag- og aftenvagter alle ugens dage, inklusive helligdage. Der arbejdes hver 3. weekend. Tiltrædelse er den 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.  

 

Vi søger dig, som  

  • Har lyst til at arbejde med rengøring og service i et hospitalsmiljø 
  • Tager ansvar og kan prioritere dine opgaver - også når der er travlt 
  • Er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til fællesskabet 
  • Møder forandringer og nye udfordringer med en positiv indstilling 
  • Er serviceminded og trives i kontakten med mennesker 
  • Kan arbejde både selvstændigt og som del af et team 
  • Er fleksibel og klar til at hjælpe på tværs af afsnit ved behov 
  • Er mødestabil og pålidelig  
  • Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med pc, smartphones m.m. 
  • Taler og skriver dansk på et godt niveau (minimum bestået FVU-dansk trin 3) 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra servicefag eller arbejde med mennesker, men vi hører også gerne fra dig, der kommer fra en anden branche og søger nye udfordringer.  

Hvis du ikke allerede er uddannet serviceassistent, skal du være indstillet på at gennemføre uddannelsen i henhold til gældende overenskomst.  

Her kan du læse stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Hos os får du 

  • Engagerede, hjælpsomme og positive kollegaer, som værdsætter samarbejde  
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for patienter og personale  
  • En spændende og afvekslende arbejdsdag med mulighed for personlig udvikling 
  • Et grundigt oplæringsforløb, så du kommer godt fra start 
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde og fokus på et godt arbejdsmiljø 

 

Praktisk information 

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2026. 

Vi forventer at afholde samtaler onsdag og torsdag i uge 26 samt mandag i uge 27. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Sanne Weibrecht Sjørup på telefon 2478 6062 på hverdage mellem kl. 09.00 og 12.00. 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Serviceassistent, Ufaglært serviceassistent
Tiltrædelse: 01-08-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Forsyning & Service - Serviceafsnit Kirurgiske Senge Nord
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider, Dag, Aften, Weekend
Primær kontaktperson:
Sanne Weibrecht Sjørup Funktionsleder
Telefon (Primær kontakt): 24 78 60 62
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk