Fra det nye år udvider vi med flere senge – derfor søger vi flere engagerede sygeplejersker, der vil være med til at skabe et varmt og fagligt stærkt miljø for vores ældre patienter.
Så er det DIG, vi leder efter til vores geriatriske sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg!
Et afsnit med hjerte for den ældre patient
Medicinsk Afsnit 3 er et sengeafsnit for ældresygdomme og intern medicin, og i det nye år har vi 18 sengepladser.
Her får hver patient et skræddersyet forløb, og vi prioriterer tværfagligt samarbejde – fordi vi tror på, at det er nøglen til gode og trygge patientforløb. Det er vigtigt for os at være med til at skabe det gode patientforløb - både under indlæggelsen og ved udskrivelse.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, og på medicinsk afsnit 3 bliver du en del af et team, hvor alle brænder for geriatri.
“Vi får rundet patienterne grundigt af, inden vi sender dem hjem igen. Det kan jeg virkelig godt lide. Det er en meget tilfredsstillende måde at arbejde på.”
- Sygeplejerske i afsnittet
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø
Hos Medicinsk Afsnit 3 prioriterer vi et sundt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed. Vi tror på, at glade medarbejdere er de bedste til at yde fremragende pleje. Vi arbejder ud fra tankegangen at trivsel skabes ved at balancere arbejde med privatliv, og du får indflydelse på din vagtplan.
Vi tilbyder dig:
Vi søger en sygeplejerske der:
Praktisk info
• Stillinger på 37 timer/uge med fastansættelse fra 1. januar 2026 eller efter aftale
• Dag-, aften- og nattevagter, weekend ca. hver 3. weekend
• Løn iht. overenskomst med DSR
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i teamet!
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mathilde Forslund von Benzon på tlf. +45 23251025 eller mail: matvon@rm.dk
Vi inviterer dig gerne på en kop kaffe eller en uforpligtende snak.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. november 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.