Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital har en ledig stilling som personlig assistent til dig som er stærk skriftlig og har gode IT og digitale kompetencer

Der er tale om en tidsbestemt ansættelse, der således afhænger af et fortsat behov for personligassistent-funktionen, idet ansættelsen ophører, når behovet bortfalder. 
Bevilling af personlig assistent re-visiteres en gang årligt, et år ad gangen.

Stillingen er i Børn og Unge og er gennemsnitlig på 8 timer ugentligt. Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest derefter.

Vi søger en personlig assistent til en udviklingsansvarlig sygeplejerske. Den personlige assistents opgaver er at udføre funktioner for den udviklingsansvarlige sygeplejerske som har synsudfordringer. Den udviklingsansvarlige sygeplejerske er ansat i staben og arbejder med en bred vifte af opgaver som bl.a. kompetenceudvikling af sygeplejersker og forskellige udviklings og forskningsprojekter. 

Om afdelingen

Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdspartnere.

I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt. 

Børn og Unge er en stor afdeling med cirka 500 medarbejdere med mange fagligheder. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og understøtter en kultur, hvor det at være professionel, seriøs og arbejdsom går hånd i hånd med humor og smil.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af

  • Indtastning af tekst i forskellige systemer, eksempelvis i vores dokumentstyringssystem E-dok eller i spørgeskemaer som eksempelvis SurveyXact
  • Korrekturlæsning af diverse dokumenter
  • Kalenderbooking
  • Lægge indhold ind i en app, som vi anvender til både patienter og nyansatte
  • Filme og redigere forskellige små videofilm som vi anvender i vores app


Vi forventer at du

  • er studerende på en videregående uddannelse, måske inden for sygepleje, medicin, eller kommunikation  
  • er fleksibel i forhold til placering af timerne på hverdage mellem kl. 8-15 selvfølgelig under hensynstagen til dit studie
  • har gode samarbejdsevner
  • har en systemisk og struktureret tilgang i dit arbejde
  • er god til at tage imod og omsætte instruktion
  • har gode skriftlige kompetencer
  • har gode IT kompetencer
  • har gode digitale kompetencer
  • har en forståelse for mennesker
  • er indstillet på at indgå i en foranderlig hverdag.

Vi tilbyder

  • Mange spændende opgaver med stor variation
  • Løbende introduktion til opgaverne
  • Fleksible arbejdstider
  • Tæt samarbejde med den udviklingsansvarlige sygeplejerske som du er assistent for
  • En flok superskønne kvalificerede, hjælpsomme og dygtige kolleger

Løn & ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til HK-overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Som skrevet ovenfor, er der tale om en tidsbestemt ansættelse, der således afhænger af et fortsat behov for personligassistent-funktionen, idet ansættelsen ophører, når behovet bortfalder. Der er således tale om en begivenhedsbestemt ansættelse, der følger den bevilligede medarbejder. Bevilling af personlig assistent re-visiteres en gang årligt, et år ad gangen.

Ansøgningsfrist

23. maj 2024. 

Ansættelsessamtaler forventes samtaler den 5. juni om formiddagen.

Yderligere information

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Charlotte Dyekjær, udviklingsansvarlig sygeplejerske i Børn og Unge på 2320 5318

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingsbetegnelse: Andre stillinger
Tiltrædelse: 01-08-2024
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Børn og Unge
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Deltid
Primær kontaktperson:
Charlotte Drejdal Dyekjær Udviklingsansvarlig
Telefon: 2320 5318
  • Kontaktinfo
  • Regionshuset Viborg
  • Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Postboks 21
  • Tlf: 7841 0000
  • Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk
  • www.rm.dk