Få muligheden for at være med fra starten, hvor rutiner, kultur og faglighed endnu skal formes, og hvor du selv er med til at sætte retningen. Den 8. april 2026 åbnede Psykiatrisk Afsnit 5 i Viborg dørene for de første patienter, og vi er fortsat midt i opbygningen af afsnittet.
Vi søger engagerede sygeplejersker, der har lyst til at være med i et nyetableret afsnit med faglig fordybelse, reel medindflydelse og et stærkt kollegialt fællesskab.
Afsnittet er et alment psykiatrisk sengeafsnit med 16 pladser og subspeciale i ældrepsykiatri. Omsorg, struktur og relationsarbejde er centrale elementer i hverdagen, og du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi hjælper hinanden, lærer sammen og støtter hinanden i de svære situationer. Hos os arbejder vi med hjertet og med hovedet, og vi gør altid en indsats for at se mennesket bag sygdommen.
Din hverdag hos os
Som sygeplejerske på afsnittet kommer du til at yde omsorg og pleje med udgangspunkt i den enkelte patients behov og ressourcer. Det kan være alt fra personlig hygiejne og måltider til at hjælpe med at skabe struktur i hverdagen gennem aktiviteter og søvnrytme. Du arbejder aktivt med forebyggelse og konflikthåndtering, hvor fokus er at skabe ro og tryghed og undgå tvang, og du er en central del af det rehabiliterende arbejde, hvor patienterne støttes i at genvinde færdigheder og tro på sig selv. Derudover observerer og dokumenterer du patienternes tilstand og udvikling, og du samarbejder tæt med kolleger, pårørende og andre faggrupper om at skabe sammenhæng i forløbene.
Hvad får du hos os?
Du får en grundig introduktion med en fast mentor, så du kommer godt fra start, og du bliver en del af et afsnit, hvor du reelt er med til at forme kultur og arbejdsgange frem for blot at udføre dem. Du bliver en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og fejrer successerne sammen, og du får mulighed for at udøve psykiatrisk sygepleje blandt andet efter principperne i Fundamentals of Care. Læring og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen hos os, og du har mulighed for at tage en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Du får desuden to oversygeplejersker, der er engagerede, synlige og tæt på det daglige arbejde.
Vi forestiller os, at du:
Hør mere Hør Line fortælle om, hvordan det er at være sygeplejerske i et psykiatrisk sengeafsnit her, og læs funktionsbeskrivelsen for sygeplejersker i vores psykiatriske sengeafsnit her.
Om Psykiatrisk Afdeling
Vi er en del af Hospitalsenhed Midt i Region Midtjylland og behandler voksne over 18 år for en række psykiatriske lidelser, primært patienter fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune. Vi har 72 sengepladser fordelt på afsnit i Viborg og Silkeborg, heriblandt tre psykotiske afsnit, et affektivt sengeafsnit og vores almene afsnit med subspeciale i ældrepsykiatri. Hos os er behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum altid i fokus. Læs mere på vores hjemmeside.
Vil du vide mere? Kontakt gerne:
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk