Regionshospitalet Horsens etablerer en selvstændig hjertemedicinsk afdeling og vi søger derfor en hjertemedicinsk cheflæge, der brænder for kardiologien og for de hjertemedicinske patienter.
Det hjertemedicinske speciale spiller en afgørende rolle på et akuthospital og har indtil nu været en integreret del af Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens. Vi ønsker med ansættelsen af en hjertemedicinsk cheflæge at tage det første skridt mod etablering af en selvstændig hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Horsens som led i at styrke den faglige profil og robustgøre det hjertemedicinske speciale på hospitalet.
Som ny cheflæge får du en enestående mulighed for være med til at opbygge en selvstændig hjertemedicinsk afdeling. Du vil i samarbejde med hospitalsledelsen, afdelingsledelsen i Medicinsk Afdelin, samt funktionsledelsen og personalet i det nuværende Hjertemedicinsk Afsnit skulle planlægge, lave proces for og skabe rammerne for den nye afdeling, herunder i første omgang ledelse af lægestaben, samt drift af sengeafsnit og klinikker. På sigt også organisering af de mange områder, der følger af at være en selvstændig afdeling, herunder sekretariat, plejepersonale, uddannelse, kvalitetsudvikling, forskning etc.
Vi leder derfor efter en ambitiøs cheflæge, med talent for ledelse og organisering, der er drevet af ambitionen om at skabe en bæredygtig organisation, som leverer både høj faglig OG patientoplevet kvalitet – og som har vilje og styrke til at være med til at løse en svær, men spændende og meningsfuld opgave på et regionshospital med en flad organisationsstruktur.
Om stillingen
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i kardiologi med interesse og flair for både den lægefaglige og driftsmæssige ledelse på afdelingsledelsesniveau. Du skal ikke nødvendigvis have ledererfaring, men være optaget af at videreudvikle dit ledelsestalent for både din egen, personalets, organisationens og patienternes skyld.
Du har som cheflæge, i tæt samarbejde med chefsygeplejersken, ansvaret for ledelse, udvikling og drift af afdelingen med ambitionen om at skabe gode sammenhængende patientforløb, fastholde en høj faglighed og stimulere til fortsat forskning og kvalificeret uddannelse. Du har et særligt ansvar for det lægefaglige arbejde og den lægefaglige kvalitet, og du skal være i stand til at inddrage lægegruppen og funktionsledelsen i samarbejdet om at udvikle en bæredygtig og tillidsfuld organisering af afdelingen med fokus på medarbejdertrivsel.
Dine særligt prioriterede opgaver som cheflæge i Hjertemedicinsk Afdeling bliver indledningsvis:
Som en del af afdelingsledelsen skal du desuden medvirke aktivt til at skabe gode og konstruktive samarbejdsrelationer og være en aktiv del af fællesskabet på tværs af hospitalets faggrupper, specialer, afdelinger og ledelsesniveauer.
Vi tilbyder dig et spændende job på et hospital, der i høj grad bygger på en konstruktiv dialog; hvor vi er gode til at se muligheder og bruger mindre energi på begrænsninger. Derudover tilbyder vi:
Vores forventninger til dig som vores nye cheflæge:
Desuden kan du som vores nye cheflæge:
Om det hjertemedicinske speciale på Regionshospitalet Horsens
Kardiologien i Horsens har hovedfunktion for 233.000 borgere i optageområdet, som omfatter Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner.
Vi har en omfattende ambulant funktion, der består af AFLI klinik, AK/VTE- klinik, hjertesvigtsklinik samt et stort EKKO-ambulatorium. Vi har desuden en velfungerende hjerte-CT sektion.
Alle akutte hjertepatienter modtages direkte i Akut hjerteklinik i dagtid af et tværfagligt team. Den fysiske placering ligger side om side med Hjertemedicinsk sengeafsnit, som er et dynamisk og velfungerende sengeafsnit med 21 telemetriovervågede senge, og der er et velintegreret samarbejde imellem de to enheder. Uden for dagstid modtages de akutte hjertepatienter direkte i sengeafsnittet. Der er tilknyttede ekkosygeplejersker, som varetager ekkokardiografi på indlagte pt. og på de akutte hjertepatienter og som assisterer til diverse kardiologiske procedurer såsom TEE og DC konvertering.
Kardiologien er for nuværende en del af Medicinsk Afdeling, som er en bred intern medicinsk afdeling med 35 speciallæger, heraf 3 overlæger i kardiologi og 3 HU-forløb i kardiologi. Kardiologien fungerer som en selvstændig enhed i afdelingen, i tæt samarbejde med de øvrige intern medicinske specialer. Til det hjertemedicinske sengeafsnit er fx tilknyttet faste speciallæger i geriatri, som indgår i samarbejdet om behandlingen af komplekse, ældre patienter.
Om Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet i Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores største styrker. Vi er der for patienterne dag og nat, men vi er gode til at deles, også om vagterne. Med vores hospitals størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som større arbejdspladser kan have svært ved at hamle op med. Det får det daglige samarbejde til at glide lettere, fordi vi kender hinanden og ved, at vi har hinandens ryg. Både når vi lykkes, og når vi engang imellem begår en fejl. Så lærer vi af det sammen.
Vores vision er 'Regionshospitalet Horsens som attraktiv arbejdsplads, uddannelses- og behandlingssted samt samarbejdspartner' med fokus på både medarbejderne og patienterne. Der venter dig knap 2.000 kolleger på Regionshospitalet i Horsens. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores fagprofil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen.
Vi har i 2024 taget de første skrift til at blive ’Vælg Klogt’-Ambassade, hvor vi arbejder tværfagligt sammen om at identificere og undgå unødvendige undersøgelser og behandlinger både af hensyn til patienterne og sundvæsenets samlede mængde af ressourcer.
Du kan læse mere om Regionshospitalet Horsens og Hjertemedicinsk speciale på www.horsens.rm.dk.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard på tlf. 2286 0649 eller cheflæge i Medicinsk Afdeling, Louise Wamberg på tlf. 2892 2512.
Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2024.
Vi afholder 1. ansættelsessamtaler den 6. november 2024 og 2. samtaler 19. november 2024. Der foretages personlighedstest forud for 2. samtale.
Tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn og forhandles med organisationen. Stillingen er en fuldtidsstilling og er undtaget kravet om tidsregistrering.
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af straffe- og børneattest, og at disse er tilfredsstillende.
Se funktionsbeskrivelsen for afdelingsledelser i Region Midtjylland her.
Vi glæder os til at høre fra dig!