Er du en visionær leder med lyst og kompetencer til at lede Kræftafdelingen igennem den transformation, der i en fremtid med færre resurser, har som mål at levere høj kvalitet til patienter og pårørende og samtidig sikre at medarbejdere og ledere trives med et dybt meningsfuldt arbejde?
Kræftafdelingen søger en cheflæge som skal være med til at udleve Regionshospitalet Gødstrups vision om at sætte nye standarder for sammenhængende patientforløb og være en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads, hvor alle har mulighed for at bidrage.
Du skal medvirke til at skabe involverende ledelse i en afdeling, der arbejder aktivt og kontinuerligt på at skabe optimale forløb for patienterne. Vi har således et solidt blik for den faglige udvikling, de bedst mulige patientforløb og dialogen med pårørende.
Om afdelingen
Kræftafdelingen har en afdelingsledelse bestående af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Hertil kommer en funktionsledergruppe bestående af to oversygeplejersker, en sekretariatsleder og en uddannelsesansvarlig ledende overlæge.
Kræftafdelingen dækker et optageområde på ca. 516.000 borgere i det midt- og vestjyske og modtager patienter med følgende cancerdiagnoser: mammae, pancreas, lunge, colorektal, ovarie og prostata samt kontroller af malignt melanom. Afdelingen omfatter et sengeafsnit for kræft og lindring, en kræftklinik, et udekørende palliativt team og lægelige opgaver på Anker Fjord Hospice.
Som afdeling søger vi en flad ledelsesstruktur med et stort ledelsesmæssigt råderum, hvor vi lægger vægt på tværfaglig involvering, et tæt samspil med LMU. Tilgangen – både i og ud af afdelingen – er kendetegnet ved ordentlighed og vi gør os umage for at skabe et godt samspil, bl.a. med afsæt i fælles beslutningstagning og aktiv inddragelse af patienter og pårørende.
Om stillingen
Du bliver en del af en afdelingsledelse, hvor det gode, tillidsfulde og konstruktive samarbejde med afdelingens øvrige ledelsesteams udvikler afdelingen i tæt dialog med medarbejderne.
Sammen med chefsygeplejersken og den samlede ledergruppe får du som cheflæge ansvar for Kræftafdelingens strategiske udvikling og drift. Opgaven er at sikre en stærk og sammenhængende kræftbehandling med patientens behov som fælles pejlemærke – og at understøtte et velfungerende tværfagligt samarbejde på tværs af klinikker og afsnit.
En væsentlig del af din opgave er at træde frem som strategisk leder både internt og som afdelingens stemme udadtil. Du formulerer en tydelig faglig ambition for kræftområdet og sætter en retning, der skaber følgeskab på tværs af specialer og faggrupper. Samtidig bidrager du til udviklingen af høj faglig kvalitet i den lægefaglige indsats og til afdelingens position i det regionale og nationale sundhedsbillede.
En central opgave er at styrke afdelingens samarbejdsrelationer og fælles identitet. Du er med til at videreudvikle en samarbejdende kultur, hvor tværfaglighed, faglig respekt og fælles ansvar for patientforløb er bærende værdier. Du opleves som en nærværende, relationel og tydelig leder, der bidrager aktivt til trivsel, kvalitet og et stærkt fagligt fællesskab.
Foruden at skabe ledelse ind i den daglige drift ligger der en række opgaver med stort udviklingsperspektiv. Særligt ved vi, at arbejdet med sundhedsreform og sikre kvalitet, ensartethed og ligelig behandling for borgere – både i eget hjem og på tværs af kommuner og sygehus – bliver en opgave, der stiller krav til samspil og samarbejde men også evnen til at skabe retning og fremdrift. Det vil give muligheder for at nytænke f.eks. arbejdsgange og organisering, så flere opgaver flyttes tættere på borgerne i et samarbejde på tværs af hospitalet og sammen med praksissektor og kommuner.
Vi lægger vægt på, at du:
Personligt er du:
Lidt om det der også er vigtigt på Regionshospitalet Gødstrup
De seneste år har vi som hospital sat særligt fokus på transformationsdagsordenen, herunder digitalisering og vælg klogt. Vi lægger som hospital vægt på, at du kan bidrage til at opbygge ledelseskapacitet til at håndtere de store og udfordrende dagsordner i sundhedsvæsnet - herunder at skabe det nødvendige samspil på tværs, opad og ud af hospitalet. Du skal således være parat til at træde ind og sætte et aftryk i fællesskab – også på transformationsdagsordenen.
Vi har formuleret en række pejlemærker, der viser vejen til den fremtid vi ønsker os. Det handler bl.a. om, at vi udviser omhu i patientforløb med fokus på faglighed og vi derfor investerer i forskning, uddannelse og læring. Vi støtter patientens selvbestemmelse og mestring, indgår i forpligtende partnerskaber og søger at fremme en attraktiv arbejdsplads baseret på bæredygtigt arbejdsliv med plads både til dig og fællesskabet. Du kan finde dem i sin fulde form her: Vision 1.0 for Regionshospitalet Gødstrup - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup
I indsatser, udvikling og håndtering af udfordringer kan du derfor forvente medspil fra en hospitalsledelse, der vil stå på vores fælles pejlemærker i bestræbelserne på, at vi som hospital løfter i fællesskab.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Praktiske oplysninger
Du kan læse mere om afdelingen her: Kræftafdelingen - Regionshospitalet Gødstrup
Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på Regionhospitalet Gødstrup eller ved - efter d. 5. januar - at kontakte Hospitalsdirektør Lasse P. Hansen på tlf. 2924 3207 eller lægefaglig direktør Jens Friis Bak på tlf. 4093 7985.
Ansættelse fra 1. april 2026 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillings- og funktionsbeskrivelse.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: Søndag 1. februar 2026.
Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag d. 16. februar 2026
Personprofil indgår som en del af ansættelsesprocessen og afvikles i uge 6 og 8 Personprofil, ligesom der til samtalerne benyttes skriftlig case med lidt forberedelsestid.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.