Om stillingen
Center for Planlagt Kirurgi har fælles ledelse af de anæstesiologiske og ortopædkirurgiske specialer. Vi har en unik samarbejdskultur og en flad ledelsesstruktur, hvor vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde. Centeret er i en spændende proces, hvor der er mulighed for at arbejde endnu bredere med udvikling af elektive kirurgiske patientforløb.
Centerledelsen består af to cheflæger og en chefsygeplejerske. Vi er et ledelsesteam, der prioriterer god ledelse, tværfagligt samarbejde og sparring højt. Sammen skaber vi fundamentet for nye løsninger og tværgående indsatser i en tid med forandringer i patientbehandlingen og organiseringen i sundhedsvæsenet.
Centerledelsen har fælles ledelse af Center for Planlagt Kirurgi. Vi er personaleledere for centrets ledergruppe. Du bliver nærmeste leder for 15 anæstesiologiske overlæger, og får ledelsesansvar for Operation og Dagkirurgi, Friklinik, Smerteklinik, Intensiv og akutlægebil.
Du vil få mulighed for at vokse indenfor ledelse og samarbejde samt indenfor det kliniske felt med fokus på faglige ambitioner, patientflow og ressourceudnyttelse.
Dine arbejdsopgaver bliver:
Vi forventer at du:
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder:
Om Center for Planlagt Kirurgi
Center for Planlagt Kirurgi varetager en stor del af de elektive ortopædkirurgiske operationer i Region Midtjylland. Center for Planlagt Kirurgi er fysisk placeret på Regionshospitalet Silkeborg. Centeret er spydspids for innovative og velfungerende patientforløb inden for det ortopædkirurgiske område f.eks. idræts- hofte-, skulder-, knæ- og rygoperationer.
Center for Planlagt Kirurgi har udviklet accelererede patientforløb der betyder, at indlæggelsestiden for blandt andet hofte-og knæoperationer på få år er reduceret til sammedagsforløb. Center for Planlagt Kirurgi gik pr. 1. september 2024 fra 7 døgns afsnit til 5 dages afsnit, hvilket kan medføre yderligere udvikling af elektive patientforløb.
Center for Planlagt Kirurgi er Universitetsklinik under Aarhus Universitet og har en forskningsenhed med ca. 30 medarbejdere tilknyttet, heraf to professorer. Der er en solid forskningsaktivitet med 37 publikationer i 2023 fordelt på videnskabelige artikler, lærebogskapitler mv.
Center for Planlagt Kirurgi har et Neuro Intentiv Stepdown Afsnit (NISA) på hovedfunktionsniveau. Her starter neurorehabilitering tidligt, imens patienterne er intensiv krævende, og inden de kan få højtspecialiseret neurorehabilitering. Center for Planlagt Kirurgi har desuden en stor Friklinik og en stor Smerteklinik.
Læs mere om Center for Planlagt Kirurgi
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation med udgangspunkt i Aftale vedrørende lægelige chefer. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Interesserede kan også rette henvendelse til Partner Carsten Lysdahl Søgaard fra Muusmann på 30 30 28 81 eller cls@muusmann.com for en fortrolig og uforpligtende drøftelse af stillingen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.
Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 21. oktober 2024 med autorisationsID, dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v., samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 4. november og den 20. november 2024. For kandidater, der går videre til 2. samtale, udarbejdes personprofil og kognitiv test med tilbagemeldingssamtale ved konsulent. Der kan desuden forventes forberedelse i form af case o. lign. inden 2. samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.